Aloe vera planten kan bruge til hudpleje

Aloe vera – planten med de mange fantastiske egenskaber

Aloe vera er en plante, der i årtusinder har været kendt for sine mange helende egenskaber. Den klare lindrende gel indeni bladene kan blandt andet bruges ved forbrændinger, til sårheling og til hudpleje. Men du kan også få gavn af de mange gode egenskaber fra aloe vera gennem juice, drik og kosttilskud.

Hvad er aloe vera?

Aloe vera er en plante, som i årtusinder har været kendt for sine mange helende egenskaber. Allerede i det gamle Grækenland og Egypten kendte man til aloe veras mange fantastiske egenskaber og brugte planten til en lang række forskellige formål, blandt andet ved forbrændinger og sårheling.

Senere blev planten udbredt til og dyrket i hele verden, og i dag har mange planten stående derhjemme, både til pynt og brug. I 1960’erne begyndte man for alvor at udvikle metoder, så man kunne bruge de gavnlige egenskaber fra aloe vera mange forskellige steder i kosmetikindustrien og i den farmaceutiske industri, og siden da har markedet været stadigt voksende. I dag bruger man ikke alene aloe vera til udvortes brug i hudplejeprodukter, man kan også få aloe vera til indvortes brug i form af juice, drikke og kosttilskud.



Aloe vera – den lille plante med den store virkning

Aloe vera har en lang række helende egenskaber, og derfor kan planten bruges til et væld af forskellige lidelser og hudproblemer; den kan også bruges forebyggende til at skabe balance i maven og resten af kroppen. Det har man vidst og benyttet sig af i årtusinder, og det gør man heldigvis stadig den dag i dag.

Aloe vera er ikke medicin, men derimod et helt naturligt middel med en lang række fantastiske egenskaber. Der er nok ikke ret mange andre planter, der kan prale af at have så mange forskelligartede egenskaber. Derfor bruger man da også i dag aloe vera til mange vidt forskellige formål, og aloe vera fås i mange forskellige former både til indvortes og udvortes brug. Du kan bruge produkter med aloe vera i din daglige hudpleje, du kan bruge solcreme og andre typer creme til hele kroppen med indhold af aloe vera, og du kan indtage aloe vera i drikke- og juiceprodukter.

Hvad er aloe vera godt for?

Listen med aloe veras positive egenskaber er meget lang – der er altså virkelig tale om en lille plante med en meget stor virkning. Her er blot nævnt noget af det, som aloe vera kan bruges til for at kurere, forebygge eller lindre:

1. Aloe vera giver et vitaminboost, da det indeholder en lang række vitaminer, blandt andet A, C og E, forskellige B-vitaminer og folinsyre og mineraler som kalcium, jern, zink og magnesium.

2. Aloe vera er fyldt med aminosyrer, blandt andet de otte, der er allermest vigtige for din krop, og en række fedtsyrer, der bidrager til at reducere risikoen for allergi, hjælper mod fordøjelsesbesvær og sænker fedtstoffet i blodet.

3. Aloe vera hjælper kroppen med at modstå sygdomme og stress, da det er en såkaldt adaptogen plante. Det betyder, at den tilpasser sig og normaliserer kroppens balance; dermed styrker den immunforsvaret og har en beroligende og energifremmende effekt. Ginseng er en anden velkendt adaptogen.4

4. Aloe vera hjælper mod fordøjelsesproblemer ved at rense og lindre fordøjelsessystemet.

5. Aloe vera absorberer giftstoffer, når den bevæger sig gennem fordøjelseskanalen; dermed virker den som detoxing, der renser din krop for affaldsstoffer og giftstoffer.

6. Aloe vera er en basisk plante, der kan hjælpe dig med at balancere kroppens syre-/basebalance.

7. Aloe vera styrker dit immunforsvar gennem indholdet af antioxidanter.

8. Aloe vera virker helende på huden og er derfor effektiv mod brandsår, insektstik og hudafskrabninger, men virker også effektivt mod psoriasis, eksem og andre hudlidelser. Aloe vera virker blødgørende på huden, og derudover virker det beroligende, smertelindrende og kløestillende.

9. Aloe vera har en antibakteriel virkning og er desuden kendt for at kunne bruges ved svamp.

10. Aloe vera kan hjælpe med at reducere inflammation i kroppen.

11. Aloe vera kan stabilisere hovedbunden og mindske skæl og fedtet hovedbund.

Det er ikke alle naturmidler, der dufter og smager lige godt. Men aloe vera har en fin og blid duft, smagen er god og behagelig – og planten er frisk og skøn at se på, hvis du vil have en stående derhjemme.


Kender du aloe vera planten?

Aloe vera planten er en flerårig sukkulent med tykke blade, der er grågrønne på over- og undersiden og overtrukket med en blålig dug. Bladene er fyldt med vand i form af en gel med et vandindhold på 96 %.

Der findes mere end 300 forskellige arter af aloe vera planten. Det er dog langtfra alle arter, der har de helende egenskaber. Aloe vera planterne med de særlige egenskaber kaldes også læge-aloe vera.

Aloe vera planten kan vokse overalt, hvor jorden er varm. Den tåler ikke frost. Det er en nøjsom plante, der kan vokse på gruset, mager jord. Den har været dyrket overalt i verden, hvor klimaet er til det: i Sydeuropa, Afrika, Mellemøsten, Østen, Australien og USA. Den menes oprindeligt at stamme fra Sydafrika.

En ’brandplante’ til hjemmet

Mange mennesker har en aloe vera plante stående derhjemme. Den er smuk og dekorativ – ligner lidt en kaktus uden dog at være en kaktus. Den er meget nem at holde, for den kræver næsten ingen pasning og vanding: den skal bare stå lyst, men helst ikke i direkte sollys, og så skal den ikke vandes for tit. En aloe vera plante kan blive op til 10 år gammel.

Mange har blot aloe vera-planten stående, fordi den pynter og minder om en kaktus, men uden at stikke som en kaktus gør. Andre har altid en aloe vera i huset, fordi de ved, hvad den kan bruges til udover blot at pynte i hjemmet. Man kan nemlig hurtigt brække et blad af planten og bruge den klare gel indeni bladet mod gener ved forbrændinger, solskoldning, hudafskrabninger, sår, insektstik og meget mere, men mange bruger den også mod eksem, psoriasis og andre hudlidelser.

For år tilbage var aloe vera-planten kendt som ’brandplanten’. Med den inden for rækkevidde havde man altid et effektivt middel mod brandsår, hudafskrabninger og meget andet.


Aloe vera drik styrker kroppen

Med en aloe vera drik kan du på let vis få et dagligt tilskud af aloe vera. Aloe vera drik er aloe vera i flydende, koncentreret form. Du skal bare drikke et par spiseskefulde om dagen, så har du fået dækket dit behov. Du kan få aloe vera drik med naturlig smag eller for eksempel med en let æblesmag, hvis du foretrækker det. Og du kan drikke det rent eller eventuelt blande det i din smoothie eller juice.

Aloe vera drik kan hjælpe med at bringe balance i maven og resten af kroppen. Når du drikker aloe vera, kan du blandt andet:

– styrke dit immunforsvar,

– lindre halsbrand og sure opstød,

– få syre-/basebalancen i orden, da aloe vera er basisk, og vi ofte indtager for mange syreholdige madvarer og drikkevarer,

– normalisere balancen i maven og forebygge såvel forstoppelse som løs mave,

– mindske oppustet mave,

– sikre et mere stabilt blodsukkerniveau,

– rense din krop for affaldsstoffer og giftstoffer, der har hobet sig op.

Aloe vera drik kan også bruges til mundskyl, hvis du har brug for det og foretrækker produkter med et naturligt indhold. Aloe vera er kendt for at have en gavnlig virkning på blandt andet ømme gummer og irriteret tandkød, paradentose, blister i munden, dårlig ånde og ondt i halsen.


Aloe vera gel er god at have i huset

Den rene aloe vera gel er den klare gel, som du kan se i midten af et aloe vera blad, hvis du brækker det af planten. Den gul-grønne saft rundt om skal du derimod holde dig fra, da den virker let afførende og kan irritere huden.

Ofte bruges udtrykket aloe vera gel dog også om aloe vera i geléform/cremeform på tube. Har du en tube med koncentreret aloe vera gel stående i huset, har du altid et effektivt middel mod gener som opstår ved solskoldning, lette forbrændinger, insektstik, hudafskrabninger, små rifter og andet, der hurtigt kan opstå. Derudover er gelen blandt meget andet effektiv til lindring af hudirritation og røde knopper efter barbering og hårfjerning

Aloe vera gel virker lindrende, kølende og kløestillende på huden. Derudover virker gelen blødgørende og hjælper med en hurtig heling og genopbygning af huden.

Du kan lave din egen aloe vera gel, men det kræver en del processer og viden om, hvad du gør – og så kræver det temmelig mange aloe vera planter, hvis du skal have bare en lille mængde aloe vera gel ud af dine anstrengelser. De fleste foretrækker derfor at købe en færdigfremstillet aloe vera gel, og du kan heldigvis sagtens finde en, der udelukkende består af naturlige og rene ingredienser.


Aloe vera juice giver et boost til kroppen

Aloe vera har en lang række helende egenskaber, som du kan nyde godt af hver dag ved at lade et lille glas aloe vera juice indgå i din daglige kost.

Aloe vera juice kan blandt andet:

– normalisere balancen i maven og forebygge forstoppelse,

– reducere inflammation og hævelser i kroppen,

– give et højkoncentreret tilskud af vitaminer og mineraler,

– rense og afgifte kroppen for ophobede affaldsstoffer og giftstoffer,

– regulere kroppens kolesterolbalance,

– bidrage til et mere stabilt blodsukkerniveau,

– bidrage til en god mundhygiejne, sunde gummer og tandkød og en frisk ånde,

– holde huden frisk, opstrammet og stærk.

Du kan drikke din aloe vera juice i ren form eller blande den i en smoothie eller anden juice, hvis du foretrækker det. Ligesom med alt andet skal aloe vera juice indtages med måde. Det er et ufarligt produkt, men overdreven brug kan blandt andet give diarré, så følg altid anvisningen på flasken.


Aloe vera kur renser kroppen

Trænger din krop til at blive renset godt igennem, så er en aloe vera kur måske lige det, den har brug for. Aloe vera er god i en detoxing-kur, fordi aloe vera virker udrensende. Din krop bliver dermed renset for affaldsstoffer og giftstoffer, og det giver dig mere energi. Aloe vera indeholder desuden masser af mineraler og vitaminer, og et dagligt indtag af aloe vera fremmer også vægttab.

Aloe vera er en af ingredienserne i den såkaldte C9-kur. Det er en udrensningskur, der strækker sig over 9 dage. I de dage skal man primært leve af aloe vera, fiber og shakes.


FAQ om aloe vera

Hvad er aloe vera godt for?

Aloe vera har en lang række helende egenskaber, fordi aloe vera planten indeholder masser af vitaminer, mineraler og aminosyrer. Indtagelse af aloe vera giver derfor kroppen et vitaminboost, og det hjælper mod stress, mod fordøjelsesproblemer og meget andet. Aloe vera har desuden en antibakteriel virkning; det virker blødgørende på huden og er beroligende, smertelindrende og kløestillende. Aloe vera er derfor meget velegnet til mange former for hudpleje.

Hvad er aloe vera?

Aloe vera er en plante, der i årtusinder har været kendt for sine helt utroligt mange helende egenskaber. Aloe vera kan både bruges til udvortes brug i hudplejeprodukter og til indvortes brug i form af juice, drikke og kosttilskud.

Hvad er aloe vera drik godt for?

Aloe vera drik styrker kroppen og bringer maven i balance. Når du drikker aloe vera, styrker du blandt andet dit immunforsvar, du bringer orden i kroppens syre-/basebalance, du stabiliserer maven og forebygger/lindrer såvel hård mave som løs mave, og du renser din krop for affaldsstoffer og giftstoffer, der har hobet sig op.

Hvad kan man bruge aloe vera til?

Aloe vera kan bruges til en lang række forskellige formål, der alle sammen handler om at pleje huden og styrke hele kroppen. Aloe vera fås i dag i mange forskellige typer produkter til såvel udvortes brug (hudpleje mm.) som indvortes brug (drik, juice og kosttilskud).

Hvorfor drikker man aloe vera juice?

Aloe vera juice styrker kroppen på mange forskellige måder, blandt andet ved at give et vitamin- og mineralboost, bringe balance i maven, rense og afgifte kroppen, regulere kolesterolbalancen og blodsukkerniveauet og holde huden stram, stærk og frisk.

Hvad er aloe vera gel?

Aloe vera gel er den klare gel, som du kan se i midten af et aloe vera blad, hvis du brækker det midt over. Du kan få aloe vera gel på tube, så du altid har aloe vera i huset – klar til at behandle solskoldninger, lette forbrændinger, insektstik, hudafskrabninger, små rifter og meget andet, der kræver et lindrende, kølende, kløestillende, helende og desinficerende middel.

Kan man spise aloe vera?

Den klare gel i midten af et aloe vera blad kan spises og bruges til hudpleje. Den gul-grønne saft rundt om skal du derimod holde dig fra; den virker let afførende og kan irritere huden. Det vil kræve mange aloe vera planter, hvis du skal lave dine egne aloe vera produkter. Det letteste og hurtigste er derfor at købe færdige produkter klar til brug: cremer til hudpleje og juice/drikke til indtagelse.


Anbefalet produkter

Læs også