Anne Thestrup Meimbresse, Farmaceut ved Varde Apotek

Gennemlæst af Anne Thestrup Meimbresse

Klinisk farmaceut, Varde Apotek

Se Annes profil her »
Indholdsfortegnelse:

Mænd og deres skæghistorie

Mænd har altid haft skægstubbe i ansigtet – nogle mere end andre. Mens nogle har en kraftig skægvækst, har andre lidt vanskelige ved at gro et ordentligt fuldskæg. Det kommer helt an på dine gener. Men selvom mænd altid har haft skæg, har de også altid barberet det af. En flintesten, muslingeskal eller lignende har været kreative barberværktøjer, fordi mænd i tidligere tider ikke havde en barbermaskine eller en barberskraber. Nu er det heldigvis noget lettere at få barberet skægget af, hvis du ønsker et glat udseende.

Først kom barberbladet, siden kom barbermaskinen. Men om du bruger den gammeldags metode med barberskum og blad, eller du vælger den mere moderne variant som barbermaskinen, er i første omgang et spørgsmål om smag og behag.

Er du i tvivl, lister vi her de vigtigste forhold ved de to metoder, og du kan læse om, hvordan du får den perfekte barbering. De fleste mænd bruger i deres liv tusindvis af minutter på morgenritualet, og derfor bør du også få lidt dybere indsigt i dine egne barberingsmetoder og rutiner.


Barberskraber – hvorfor skal du bruge den?

Særligt mænd fra den ’gamle skole’ vælger den gode gammeldags barberskraber, når de skal fjerne ansigtshårene. Men i de senere år har den klassiske metode faktisk gjort comeback – og det er der flere grunde til. I dag findes der et hav af forskellige skrabere på markedet, hvor særligt producenten Gillette markerer sig som et nyt og dominerende alternativ til de klassiske skrabere. Det vigtigste er at finde en skraber, som glider let hen over huden, så du ikke laver rifter i huden.

Fordele ved barberskraber

Med en barberskraber får du en tættere og mere glat barbering, fordi du kan komme helt tæt mod huden. De klassiske skrabere har altid været kendt for at give en god barbering, netop fordi du kan ’komme i bund’. Samtidig får du en særlig frisk fornemmelse, når barberbladet har taget sidste tur ned over dine kinder. Skraberen giver dig også en bedre kontrol med din barbering, fordi du lettere kan styre den rundt i ansigtet. Når du skal rundt med skraberen på de vanskelige steder og i de svære vinkler.

Ulemper ved barberskraber

En af de store ulemper ved barberskraberen er, at den kræver en del øvelse, før du får den gode barbering. Det er nemlig ikke helt lige til. Der er også en tendens til, at skraberen kan give rød og irriteret hud – i hvert fald hvis du ikke bruger de rigtige produkter. Et godt bud kunne være at anvende Australian Bodycares pakke med tre produkter, der bekæmper hudirritationer efter barbering.

Når du barberer dig med en skraber, er det vigtigt, at bladet er knivskarpt, ellers er der endnu større risiko for at få røde knopper. En skraber kan altså nemt gå hen og blive en dyrere løsning, fordi du ofte skal skifte bladet ud.


Barbermaskine – hvorfor skal du bruge den?

Selvom flere og flere mænd går tilbage til de klassiske barberdyder, er barbermaskinen stadig populær hos de fleste mænd. Og det er der lige som skraberen en lang række gode grunde til.

Markedet for den elektriske barbermaskine er enormt stort, og der kommer stadig nye og innovative maskiner til hele tiden. Nogle maskiner kan mere end andre, så det handler om at finde den type maskine, der dækker dine behov. Fælles for alle barbermaskiner er dog, at de har fordele og ulemper.

Fordele ved barbermaskine

Den altoverskyggende fordel ved at bruge en barbermaskine er, at den er ekstremt tidsbesparende. Med den i hånden tager det ikke mange minutter at tæmme dine vilde skægstubbe. Derudover sviner en barbering med en maskine ikke, fordi stubbene samles i maskinen. Det betyder, at du kan gå rundt i din bolig, når du barberer dig – og du behøver altså ikke nødvendigvis at stå ved vasken. Barbermaskinen er forholdsvis skånsom mod huden, og det vil sige, at du helt eller næsten kan undgå rifter og røde knopper.

Ulemper ved barbermaskine

Med en barbermaskine kan du ikke få den samme tætte barbering, som du opnår med en barberskraber. Så enkelt er det. Selvom barbermaskinerne stadig bliver bedre og bedre, kan de ikke komme helt i bund. Dertil får du heller ikke en frisk fornemmelse i ansigtet, når du har brugt en barbermaskine, fordi der i de fleste tilfælde vil være tale om en tørbarbering.


Hvad skal du vælge?

Om du skal vælge den traditionelle barberskraber eller den elektroniske barbermaskine kommer i høj grad an på din smag og dine præferencer. Hvis du føler dig bedst tilpas med et helt tætbarberet look, er du nødt til manuelt at køre en barberskraber over dit ansigt. Har du ikke 15 minutter ekstra om morgenen til at barbere dig, er barbermaskinen nok mere ideel for dig. Du er derfor nødt til at afveje fordele og ulemper ved de to barberingsmetoder, når du skal vælge, hvilken der er den optimale for dig.


Barbering uden irriterende røde knopper

Vælger du skraberen, fordi du gerne vil have en frisk og tæt barbering, er det en god idé at sikre, at du gør det på den helt rigtige måde. Gør du ikke det, kan du hurtigt ende med de såkaldte barberknopper, skægpest eller rød, irriteret hud. Og det er jo ikke meningen, nu hvor du gerne vil have et skarpt, glatbarberet look.

Men tager du de rigtige forholdsregler, kan du undgå de skæmmende knopper på hals og i ansigtet. Og først og fremmest skal du indstille dig på, at det tager tid, hvis du skal have den bedste barbering. Med en pakke til produkter før, under og efter barberingen er du halvt i mål. Du får her en guide til, hvordan du bruger produkterne og hvordan du opnår den optimale barbering.

Før barbering

Inden du går i gang med skraberen, skal du sikre dig, at du har det nødvendige værktøj. Det vil sige et helt skarpt barberblad. Hvis bladet ikke er tilstrækkeligt skarpt ridser det din hud. Så pibler de røde knopper frem, og det giver skægpest.

Sørg for at varme huden godt op med varmt vand som det allerførste. Det gør dine ansigtshår blødere og lettere at have med at gøre. Her bruger du pakkens første trin Face Wash, der mildt vasker alle bakterier væk fra huden, og samtidig gør den blød og medgørlig. Røde barberknopper opstår, fordi hårsække og porer inficeres med bakterier – og derfor er det vigtigt at rense inden barbering.

Under barbering

Efter huden er vasket grundigt fri for snavs og bakterier, holder du den en anelse fugtet. Nu påfører du Shave Gel, og lader gelen trænge ind og blødgøre huden. Dup den ikke på, men massér den godt ind i hud og skæg. Fordi barbergelen er gennemsigtig, har du fuld kontrol over, hvor du barberer. Husk at barbere dig med hårenes retning – det er alt for hårdt for huden, hvis du barberer mod hårene.

Barber med hårene to gange. Efter første omgang vil der stadig sidde små stubbe tilbage på din hud, så hvis du ønsker et helt glat resultat, skal du køre barberingen over to omgange. Efter første omgang starter du proceduren forfra.

Efter barbering

Når du er færdig med at barbere skægget af, dupper du koldt vand i ansigtet. Det lukker porerne igen, så de ikke står åbne og er ekstra modtagelige over for bakterier. Afslut med at påføre After Shave, som både køler, plejer og beroliger den lettere irriterede ud. Derudover modvirker den også bakterier.

Ligesom de to andre produkter i den komplette barberpakke indeholder den medfølgende After Shave Tea Tree Oil, der er kendt for sine naturlige og effektive egenskaber i kampen mod bakterier.

Til allersidst er et godt råd at holde fingrene fra det nybarberede område. Fingre er fyldt med bakterier, og derfor skal de ikke i nærheden af dit nybarberede ansigt, hvis du ikke selv vil være skyld i, at der opstår bakterieinfektion i dine hårsække.

3 pak mod røde barberknopper i ansigt
Barbering fri for knopper, skægpest og indgroede hår
+15.000 anmeldelser
Normalpris 289,95 kr
Udsalgspris 289,95 kr Normalpris 319,95 kr
3-pak mod røde barberknopper i ansigt