Anne Thestrup Meimbresse, Farmaceut ved Varde Apotek

Gennemlæst af Anne Thestrup Meimbresse

Klinisk farmaceut, Varde Apotek

Se Annes profil her »
Indholdsfortegnelse:

Hvad er blærebetændelse?

Blærebetændelse, også kaldet cystitis urinvejsinfektion, blærekatar eller honeymoon syndrome, er en urinvejsinfektion, der typisk ses hos kvinder. Sygdommen skyldes i de fleste tilfælde, at der er kommet mave-tarm bakterier i urinen. Det resulterer således i betændelse i urinblæren, fordi der er kommet bakterier i blæren via urinrøret.

Bakterierne trives godt i den kropsvarme urin, og derfor vil de formere sig hurtigt, når de kommer ind i blæren. Efterhånden fører det til betændelse i slimhinden, som bliver rød og irriteret. Det får hele blæren til at blive irriteret, så den begynder at trække sig sammen, selvom den ikke er fuld.

Blærebetændelse er ikke nogen sexsygdom – men sex kan godt resultere i, at du får blærebetændelse.

Det er ikke farligt at have blærebetændelse, og hos raske kvinder går sygdommen ofte over af sig selv uden behandling. Blærebetændelse kan dog være forbundet med svie, smerte og i nogle tilfælde feber, og derfor kan det være aktuelt at få behandlet sin blærebetændelse ved at gå til lægen. Her udskriver lægen antibiotika som behandling.


Hvad er symptomerne på blærebetændelse?

Hvis du selv har haft blærebetændelse, kender du sikkert allerede symptomerne. Og det er meget muligt, at du allerede gør – 50 procent af kvinder vil nemlig opleve at få blærebetændelse i løbet af deres liv.

Almindelige symptomer på blærebetændelse:

  • Svie ved vandladning
  • Hyppig trang til vandladning
  • Det kan være svært at tømme blæren helt
  • Grumset urin, der kan lugte dårligt
  • Underlivssmerter
  • Feber og generel utilpashed
  • Blod i urinen

Du behøver ikke nødvendigvis at have alle symptomerne for at have blærebetændelse. Nogle vil have flere symptomer, mens andre blot vil opleve, at det svier ved vandladning.

De typiske tegn, på at du har blærebetændelse, er, at du føler, du skal tisse hele tiden, og at du har svie og smerter, når du tisser.

De her symptomer skal du være særligt opmærksom på

Hvis du skal tisse oftere, end du plejer, og du samtidig oplever, at det gør ondt og svier, når du tisser, har du muligvis en urinvejsinfektion. Er det meget ubehageligt, er det en god idé at opsøge din læge. Men blærebetændelse går ofte over af sig selv.

Får du høj feber og ondt over lænden, har du måske nyrebækkenbetændelse, og så er det en god idé at opsøge læge.

3–pak til pleje ved blærebetændelse
Intimprodukter til at reducere tørhed, svie og irritation
+15.000 anmeldelser
Normalpris 349,95 kr
Udsalgspris 349,95 kr Normalpris
3–pak til pleje ved blærebetændelse - Intimprodukter til at reducere tørhed, svie og irritation

Hvem får blærebetændelse?

Det er typisk kvinder, der får blærebetændelse, men både mænd, kvinder og børn kan få det. Ofte vil det dog føles forskelligt, og det kan derfor give forskellige symptomer.

50 procent af kvinder vil på et tidspunkt i deres liv opleve blærebetændelse, og det tal er markant lavere for både mænd og børn. 30-44 procent af alle kvinder, der har haft en urinvejsinfektion, vil desuden få det igen – oftest inden for tre måneder.

Hvorfor får kvinder oftere blærebetændelse end mænd?

Det er der et helt naturligt svar på. Det skyldes nemlig, at kvinders urinrør er meget kort (4-5 centimeter), og samtidig er der kortere mellem endetarmsåbning og urinrør, end der er hos mænd.

Fordi mænds urinrør er meget længere (14-15 centimeter) end kvinders, er det meget sjældent, bakterierne når helt op i urinblæren.


Hvorfor får man blærebetændelse?

Der kan være mange grunde til, du udvikler blærebetændelse, men i langt de fleste tilfælde skyldes det mave-tarm-bakterier i urinen – oftest kolibakterier.

Som sagt er der mange forskellige årsager til blærebetændelse.

Nogle af de typiske årsager til blærebetændelse hos kvinder:

  • Når blæren ikke tømmes helt, når du tisser. Giv dig god tid, når du tisser, så blæren bliver tømt mest muligt.
  • Tørreretning. Kvinder kan forebygge blærebetændelse ved at tørre sig fra urinrøret og mod endetarmen.
  • Samleje og analsex (og dårlig hygiejne efterfølgende).
  • Honeymoon cystitis betyder blærebetændelse efter hyppigt samleje.
  • Sten i urinvejene, der fremmer væksten af bakterier.
  • Anatomiske forhold såsom udposninger eller dobbeltanlæg af urinveje, som medfører rest-urin i urinvejene.
  • Hormonelle ændringer såsom overgangsalder giver mindre østrogen, der ellers vedligeholder slimhinder i urinrør og skede.
  • Blærekateter. Når man har blærekateter brydes barrieren mellem hud og blære.

Værd at vide om blærebetændelse hos kvinder

Fordi kvinder har et kortere urinrør end mænd, er det typisk kvinder, der rammes af blærebetændelse. Fordi urinrøret er så kort, er det derfor også vigtigt, at du forebygger blærebetændelse og andre infektioner ved at holde en god hygiejne.

Forebyg blærebetændelse med god hygiejne:

  • Sørg for at vaske dig med produkter, der udviklet særligt til intimpleje. Hos Australian Bodycare finder du produkter, der er særligt udviklet til at holde en god intimhygiejne hos kvinder.
  • Tis efter sex – helst inden for 15 minutter efter endt samleje.
  • Fornemmer du, at der er en blærebetændelse på vej? Så sørg for at drikke rigeligt med vand eller eventuelt tranebærjuice uden sukker.
  • Gå på toilettet, når du skal, og sørg for at tømme blæren, så godt du kan.
  • Vask dig gerne før sex og skift trusser hver dag. Du kan vaske dig dagligt med Intim Wash fra Australian Bodycare, der skånsomt, men effektivt, renser, mens pH-værdien holdes, som den skal.
  • Tør dig i den rigtige retning, når du har været på toilettet. Tør dig fra urinrøret og bagud.
  • Rens kroppen indefra ved at drikke rigeligt med vand, så blæren bliver skyllet igennem og eventuelle bakterier skylles ud.
  • Undgå at få træk eller sidde på noget koldt. Sørg for at tage noget varmt på forneden. Det siges, at du er mere tilbøjelig til at få blærebetændelse, hvis du bliver kold på lår eller bagdel, men der er ikke dokumenteret sikker sammenhæng.
  • Ved analsex bør I bruge kondom og skifte det, hvis I fortsætter med at have sex andre steder end i endetarmsåbningen. På den måde flytter du ikke bakterier rundt.

3–pak til pleje ved blærebetændelse
Intimprodukter til at reducere tørhed, svie og irritation
+15.000 anmeldelser
Normalpris 349,95 kr
Udsalgspris 349,95 kr Normalpris
3–pak til pleje ved blærebetændelse - Intimprodukter til at reducere tørhed, svie og irritation

Virker tranebærsaft mod blærebetændelse?

Hvis du nogensinde har haft blærebetændelse, har du sikkert fået et husmorråd, der lyder, at du ved at drikke tranebærsaft kan behandle urinvejsinfektionen. Og det er faktisk både rigtigt og forkert.

Tranebærsaft indeholder blandt andet antioxidanter, som kan være med til at forhindre, at bakterierne sætter sig fast i slimhinden. Men det er meget vigtigt, at du drikker tranebærsaft uden sukker. Hvis du får for meget sukker i din urin, kan det nemlig være med til at øge bakterievæksten i blæren.

Men tranebær er ikke noget mirakelmiddel mod blærebetændelse. Tranebær virker nemlig kun mod omkring halvdelen af de bakterier, der kan give blærebetændelse. Tranebær virker derfor ikke for alle.

Desuden betragter man mere tranebær som et forebyggende middel end en egentlig behandling.


Blærebetændelse hos mænd er sjældent, men ikke umuligt

Selvom det i langt de fleste tilfælde er kvinder, der får blærebetændelse, kan mænd også få blærebetændelse.

Når mænd får urinvejsinfektioner inddeles det i 2 kategorier:

  1. Nedre urinvejsbetændelse, der rammer blæren og urinrøret
  2. Øvre urinvejsbetændelse, der rammer nyrehulerummet (nyrebækkenet) og nyren

I de fleste tilfælde skyldes urinvejsbetændelse hos mænd, at bakterier fra egen tarm spreder sig via urinrøret og op til blæren.

En ukompliceret urinvejsbetændelse kaldes for en blærebetændelse hos mænd og minder meget om blærebetændelse hos kvinder.

Komplicerede urinvejsbetændelser hos mænd er derimod en betændelse, hvor der er forhold i eller udenfor urinvejene, der kan påvirke forløbet i en mere langvarig og alvorlig retning.

Urinvejsbetændelse er dog en forholdsvis sjælden tilstand for mænd, der heller ikke rammer mænd i nogen bestemt alder.

Symptomer på blærebetændelse hos mænd:

  • Det svier, når du tisser
  • Du føler, at du skal tisse oftere, og du har stærkere trang til at lade vandet
  • Smerter over kønsbenet
  • Feber og eller/blod i urinen

Behandlingen er den samme som hos kvinder, og den består af en antibiotikakur, du får udskrevet på recept hos din læge.

Årsager til, at mænd får blærebetændelse:

  • Forstørret prostata
  • Ringe tømning af blæren
  • Der går lang tid mellem, du tømmer blæren
  • Du drikker for lidt væske
  • Betændelse i prostata
  • Nyresten og blæresten
  • Skader i nerveforsyningen til de nedre urinveje
  • Svulster i prostata, nyre eller blære
  • Misdannelser i urinvejene
  • Refluks, som er, når urinen løber fra blæren tilbage til urinlederne
  • Forsnævringer i urinrøret
  • Kateter i urinblæren
  • Fistel
  • Udposninger på blæren
  • Sygdom og andet, som svækker i immunforsvaret

Blærebetændelse hos børn

Urinvejsinfektion (blærebetændelse) hos børn er en infektion i urinrør, blære og i nogle tilfælde også urinledere og nyrer. Symptomer på blærebetændelse ved børn varierer i høj grad efter, hvor gammel barnet er.

Hos små børn vil symptomer ofte være feber, irritabilitet, dårlig trivsel, opkast og/eller vægttab.

Mens symptomer ved større børn vil være smerter ved vandladning, hyppig vandladning, kvalme, opkast, mavesmerter og/eller feber.

Det kan være svært at diagnosticere børn ud fra deres symptomer

Det kan være vanskeligt at diagnosticere et barn med blærebetændelse kun på baggrund af barnets symptomer. Derfor vil det her oftest være nødvendigt med en urinprøve og i nogle tilfælde blodprøver.

Alt efter om der er tale om øvre eller nedre urinvejsinfektioner, er der forskel på diagnose og behandling. Ved nyrebækkenbetændelse skal der eksempelvis foretages ultralyd, røntgen eller eventuelt en isotopundersøgelse, som tages under vandladning.

På den måde får man tjekket, om infektionen skyldes medfødte misdannelser, som gør barnet mere tilbøjeligt til urinvejsinfektioner.


Blærebetændelse hos gravide er meget almindeligt

Det er meget almindeligt at udvikle blærebetændelse, eller en såkaldt urinvejsinfektion, når man er gravid. Eksempelvis er der flere gravide, der udvikler infektion i urinvejene, end der er ikke-gravide.

Af den grund undersøges alle gravide også for bakterier i urinen, selvom de ikke har nogle symptomer.

Symptomerne og behandlingen på urinvejsinfektioner hos gravide er i høj grad de samme som hos ikke-gravide kvinder. Hvis du er gravid, skal du være særligt opmærksom på feber og flankesmerter, der er symptomer på blærebetændelse.

Hvis du er gravid og oplever tiltagende plukveer, kan det dog også være et tegn på, at du har blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelser, der også giver feber og flankesmerter.


Forebyggelse og behandling af blærebetændelse

Lægen vil behandle blærebetændelse med antibiotika, når man er sikker på, at de symptomer, du har, skyldes bakterier.

I mange tilfælde vil blærebetændelsen dog gå over af sig selv, hvis du holder en god hygiejne og sørger for at drikke rigeligt med væske.

Vi anbefaler, at du bruger Intim Wash, Femigel og Femi Daily fra Australian Bodycare , så du holder en god, sund hygiejne i dit intimområde. Når du holder god hygiejne, forebygger du nemlig effektivt tilstande som blærebetændelse.

Du kan desuden supplere rigeligt med væske og god hygiejne med smertestillende, som du kan købe i håndkøb – herunder panodil eller ibuprofen. Det er dog ikke lige så effektivt som antibiotika, og går symptomerne ikke væk, er det vigtigt, du søger læge.

3–pak til pleje ved blærebetændelse
Intimprodukter til at reducere tørhed, svie og irritation
+15.000 anmeldelser
Normalpris 349,95 kr
Udsalgspris 349,95 kr Normalpris
3–pak til pleje ved blærebetændelse - Intimprodukter til at reducere tørhed, svie og irritation

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis du har blærebetændelse, bør du drikke rigeligt med væske (uden sukker), tage smertestillende håndkøbsmedicin og holde en god intimhygiejne.


Behandling med antibiotika

Hvis det ikke har virket at drikke rigeligt med væske, kan det være nødvendigt at komme på en antibiotikakur.

Det første, du skal gøre, er at ringe til din læge. Når du har tid, skal du højst sandsynligt medbringe en urinprøve eller lave en ved lægen. Herefter tester lægen urinens indhold af hvide blodlegemer, blod eller nitrit – og herudfra kan lægen stort set med det samme fortælle dig, om du har blærebetændelse.

Ofte vil lægen dog sende urinen til undersøgelse på en mikrobiologisk afdeling, hvor en undersøgelse gør det nemmere at vælge den rigtige type antibiotika.

Har du blærebetændelse, vil lægen enten sætte dig på en penicillinkur eller starte behandling med sulfonamider.


FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor får man blærebetændelse?

Blærebetændelse hos kvinder opstår typisk, fordi der kommer bakterier (ofte mave-tarm-bakterier) op i urinblæren gennem urinrøret.

Det kan ske i forbindelse med samleje, analsex, når du tørrer dig, hormonelle ændringer (overgangsalder) eller at du ikke tømmer blæren ordentligt.


Hvordan føles blærebetændelse?

Hvis du har blærebetændelse, svier det, når du tisser, og du føler oftere og stærkere trang til at gå på toilettet. Samtidig føles det som om, du har svært ved at tømme blæren.

Hos nogle kan blærebetændelse også giver smerter i underlivet, feber og utilpashed.


Hvad hjælper mod blærebetændelse?

Du kan selv behandle blærebetændelse ved at holde en god hygiejne, drikke rigeligt med væske (uden sukker) og tage smertestillende håndkøbsmedicin som panodil og ibuprofen.

Går blærebetændelsen ikke væk af sig selv, skal den behandles med antibiotika, som du får udskrevet ved lægen, når der er stillet en diagnose.


Hvor længe varer blærebetændelse?

Som regel går en blærebetændelse væk i løbet af et par dage. Det er dog altid en god idé at kontakte din læge, der kan fortælle dig, om du skal have antibiotika eller ej.

Fortsætter symptomerne i mere end et par dage, kan det skyldes, at sygdommen har spredt sig til nyrerne, og det giver nyrebækkenbetændelse. Det er dog meget sjældent.


Hvordan undgår man blærebetændelse?

Du undgår først og fremmest blærebetændelse med god hygiejne.

Vask dig med gode intimplejeprodukter, tis efter samleje, tør væk fra skeden og mod endetarmen, når du har været på toilettet, brug kondom ved analsex (og tag det af, hvis I fortsætter med sex andre steder), og giv dig god tid, når du tisser, så blæren tømmes helt.


Kan blærebetændelse drikkes væk?

Både ja og nej. I mange tilfælde kan du drikke din blærebetændelse væk ved at indtage rigeligt med væske. Det kan virke, fordi væsken er med til at skylle bakterierne i blæren væk.

For nogle kan det desuden virke at drikke tranebærsaft (uden sukker), men det virker ikke mod alle bakterier. Men det er altid en god idé at kontakte din læge, når du tror, du har blærebetændelse.


Smitter blærebetændelse?

Blærebetændelse smitter ikke.

Blærebetændelse skyldes i stedet de bakterier, vi har i tarmen eller lige omkring urinrørets munding, så der er altså ikke tale om egentlig smitte. Du kan altså ikke få blærebetændelse ved at have samleje med en, der har det.

3–pak til pleje ved blærebetændelse
Intimprodukter til at reducere tørhed, svie og irritation
+15.000 anmeldelser
Normalpris 349,95 kr
Udsalgspris 349,95 kr Normalpris
3–pak til pleje ved blærebetændelse - Intimprodukter til at reducere tørhed, svie og irritation