facebook_pixel
Bylder er normalt ufarlige

Bylder skal behandles – læs her, hvordan

Bylder kan opstå overalt på kroppen og hos alle mennesker. En byld er normalt ufarlig, men ubehandlet kan den blive farlig. Hvis du får en byld, er det derfor vigtigt, at du holder godt øje med den og sørger for at behandle den på den rigtige måde.

Hvad er bylder – og hvem får bylder?

Bylder, der også kaldes abscesser, er afgrænsede ansamlinger af betændelse i et hulrum i huden. Bylder er ømme og ubehagelige. De kan opstå overalt på kroppen og hos alle mennesker; unge og ældre, kvinder og mænd.

De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve at få en enkelt lille byld. Andre oplever derimod ofte at få store eller små bylder. En byld er for det meste ufarlig, men den kan udvikle sig til noget farligt. Derfor er det vigtigt, at man altid holder godt øje med stedet, hvis man får en byld, og sørger for at søge den nødvendige behandling.

Bylder kan opstå, hvis bakterier trænger gennem huden. Derfor handler det altid om at undgå at have sår og rifter. Og hvis man får dem, skal man sørge for at holde dem rene.

Det er ubehageligt og smertefuldt at have en byld. Derudover ser det heller ikke pænt ud, og de fleste er derfor ekstra kede af at få en byld, hvis den sidder et synligt sted.


Hvordan ser bylder ud – og hvor kan de sidde?

Bylder kan opstå overalt på kroppen. Oftest sidder de under huden, men de kan også opstå inde i kroppen i bughulen, i kraniet og i knoglerne. Her er de selvfølgelig sværere at opdage og vil derfor typisk blive opdaget via symptomer som kuldegysninger, feber osv.

En byld på huden vil oftest begynde som en lille rød plet med betændelse i huden. I takt med at bylden udvikler sig, vil de typiske symptomer på en byld opstå: ømhed, smerte, varme, rødme, hævelse og eventuelt feber. Derudover kan man i allerværste fald få blodforgiftning, der er en betændelse i et lymfekar, fordi betændelsen har spredt sig til blodet

Kan bylder være farlige?

Har du en byld, og får du kuldegysninger, hurtig puls, feber eller andre voldsomme symptomer, skal du altid opsøge en læge med det samme. Så er det tegn på, at bylden har udviklet sig og måske spredt bakterier videre.

For raske mennesker er det normalt ikke farligt at få en byld, hvis det er en lille byld, der ikke spreder sig. Men for mennesker med nedsat immunforsvar eller sukkersyge, er det mere alvorligt at få selv en lille byld, fordi betændelse i kroppen kan være farligt for dem.

For alle mennesker kan en byld blive farlig, hvis bakterien breder sig og eventuelt fører til blodforgiftning. Bakterier kan også sprede sig til knoglerne og organer som lunger, hjerte og hjerne og på den måde udvikle sig til noget livstruende. Bakterier og bylder er altså aldrig noget, som man skal ignorere og tage let på.

Bylder i huden

Langt de fleste bylder ses i huden rundt omkring på kroppen. Ofte opstår de på hænderne, der er i berøring med meget forskelligt i løbet af en dag. De fleste har oplevet at have neglerodsbetændelse, og det er faktisk en lille byld, der er tale om her. En bums kan også udvikle sig til en decideret byld.

Bylder i huden kaldes også furunkler, og en samling af flere furunkler kaldes karbunkler.

Hvis du opdager en knude i hovedbunden, vil der ofte være tale om et såkaldt aterom, der også kaldes en talgknude, talgcyste eller hårsækcyste. Det er ikke en byld, men en ufarlig cyste, der er dannet på grund af en tilstoppet talgkirtel og fyldt op med ophobede afstødte hudceller og talg.

Bylder i halsen

En halsbyld er sjælden, men kan opstå efter en halsbetændelse på grund af en streptokokbakterie. En halsbyld opstår, hvis vævet omkring mandlerne bliver inficeret af betændelsen fra mandlerne.

Bylder i tanden og munden

En tandbyld eller en byld i mundhulen kan opstå hos alle, uanset hvor godt man passer på tænderne. Ofte vil der af sig selv gå hul på en tandbyld, men det er vigtigt, at man finder årsagen til tandbylden, ellers vil den ofte komme igen. Det kan også være nødvendigt at få skåret hul på tandbylden hos tandlægen.

Hvis man oplever knopper eller lignende i munden og på tungen, vil der som oftest være tale om blister og blærer, og ikke bylder.

Bylder i armhulen

Bylder i armhulen skyldes en tilstopning af nogle duftdannende kirtler. Hvis bylden åbnes og drænes, vil der dannes arvæv. Løsningen er derfor ofte at fjerne bylden ved operation og eventuelt at fjerne hele kirtelområdet. En byld i armhulen kaldes også en hidrosadenit.

Bylder i skridtet

Bylder i skridtet er meget smertefulde, men desværre ikke ualmindelige. De opstår ofte i en hårsæk, der er betændt, eller i en bums. Det kan for eksempel skyldes et indgroet hår. Hvis du intimbarberer dig i skridtet, er du ekstra udsat for at få bylder, og derfor skal du være meget opmærksom på hygiejnen og på at undgå indgroede hår i forbindelse med intimbarbering. Det er vigtigt at bruge de rigtige produkter mod indgroet hår.

Bylder mellem balderne og ved endetarmen

En byld mellem balderne kaldes også en pilonidalcyste eller en sacralcyste, og en byld ved endetarmen kaldes en analabsces. Bylder mellem balderne ses ofte hos unge mænd og opstår typisk i en hårsæk. Bylder ved endetarmen opstår på grund af en infektion med bakterier under huden.


Hvorfor får man bylder?

Bylder er ømme og smertefulde ansamlinger, der er fyldt med betændelse. Bylderne består af inficeret pus, der består af døde hvide blodlegemer, døde og levende bakterier, dødt væv og en række kemiske stoffer.

Bakterier er den hyppigste årsag til bylder. Og blandt bakterierne er det særligt gule stafylokokker, der er synderen. Derudover kan virus og parasitter også være årsag til bylder.

Stafylokokker har man ofte i næsen, og dermed har dem også let på fingrene. På den måde kan man hurtigt komme til at bringe bakterien videre til et sår eller en rift eller videre via eksem. Friktion mellem hud og for eksempel trussekanten, der giver en lille rift i huden, er også en ofte set indgangsvinkel for bakterier. God hygiejne, herunder god håndhygiejne, er derfor den vigtigste vej til at undgå smitte.

Hvordan opstår en byld?

Normalt har bakterier svært ved at trænge gennem huden. Men hvis du for eksempel har et sår, fordi du har stukket eller skåret dig, kan bakterier komme ind den vej. En hårsæk er også en vej ind under huden for bakterier. Og hvis du har betændelse et sted i kroppen, kan bakterier føres via blodet til andre steder i kroppen. Netop derfor er det også meget vigtigt at bekæmpe bakterier i kroppen.

Når bakterier kommer ind i kroppen, sender kroppen immunceller til området for at bekæmpe bakterierne. I kampen mellem immuncellerne og bakterierne dør noget af vævet omkring det angrebne område. Det skaber et hulrum, som nu bliver fyldt op med betændelse, og så er bylden dannet.

Når cellerne og bakterierne dør inde i hulrummet, stiger trykket, og betændelsen forsøger at komme ud af bylden. Hvis der går hul på bylden, siver betændelsen ud. Men bakterierne fra betændelsen kan så sprede sig til andre steder.


Hvad kan man selv gøre ved bylder?

Hører du til dem, der har tendens til let at få bylder, er det værd at overveje, hvad du kan gøre for at forebygge. Du kan for eksempel en gang om ugen vaske dig med klorhexidin, der virker desinficerende og bakteriedræbende. Du kan også bruge et naturligt middel som tea tree oil.

Er du sund og rask, og opdager du en begyndende mindre byld, kan du bade området i lunkent sæbevand eller et middel med desinficerende effekt og derefter sørge for at holde det inficerede område rent. Ofte vil bylden herefter forsvinde af sig selv. Men får du feber, eller oplever du andre former for ubehag, skal du selvfølgelig straks søge læge, for så kan det betyde, at bylden har udviklet sig i en retning, som kræver behandling.

Det kan være fristende selv at forsøge at trykke bylden ud. Men det skal du ikke gøre, for du risikerer, at bylden spreder sig fra et område til et andet, og at der opstår nye bylder der. Risikoen for blodforgiftning er også til stede i den forbindelse, fordi betændelsen kan sprede sig til blodet.

Det er vigtigt at forebygge

Det vigtigste, du selv kan gøre for at forebygge bylder, er at sørge for en god hygiejne, og ikke mindst en god håndhygiejne . På den måde bringer du ikke så let smitte videre fra et sted på kroppen til et andet. Tænk også over hygiejnen under barbering og intimbarbering. Husk at bruge en creme eller aftershave med desinficerende og bakteriedræbende egenskaber efter barbering.

Med et styrket immunforsvar er du ikke så modtagelig over for bakterier og dermed bylder. Det kan derfor være en god idé at styrke sit immunforsvar ved at leve og spise sundt, dyrke motion og undgå stress.


Hvordan kan man behandle bylder?

I nogle tilfælde vil betændelsen i en byld selv kunne arbejde sig op til overfladen, hvor der så går hul på bylden, og den tømmes, hvorefter bylden heler af sig selv. Men da man langtfra kan regne med, at det sker, er det meget vigtigt at være opmærksom på bylden, hvis man får en.

Hvis man blot ignorerer en byld, risikerer man, at bylden trænger ind i andre organer, hvor den kan lave betydelig skade. Hvis en byld for eksempel trykker på en knogle og breder sig til knoglen, kan man få knoglebetændelse. Bakterierne fra bylden kan også sprede sig videre rundt i kroppen via blodet.

Mennesker med nedsat immunforsvar eller sukkersyge bør reagere hurtigere på en byld end raske mennesker. Når man har sukkersyge i kroppen eller et nedsat immunforsvar, er betændelse i kroppen langt farligere, end det er for andre mennesker.

Behandling af en lille byld

Er der tale om en lille byld, og er du i øvrigt sund og rask, kan du vælge at se tiden an et stykke tid for at se, om bylden dræner sig selv. Imens skal du sørge for at holde området rent, så betændelsen ikke spreder sig. Når der er gået hul på en byld, og pusset er løbet ud, vil smerterne aftage, og huden vil hurtigt hele op. Men sørg stadig for at holde området rent.

Behandling af en større byld

Den almindelige behandling af en større byld er at åbne bylden med et lille snit og dræne den for væske. Ved en mere alvorlig byld kan det være nødvendigt at fjerne bylden ved en operation (i lokalbedøvelse eller fuld narkose). Efter operationen renser lægen stedet og fjerner dødt væv. I nogle dage skiftes såret hver dag, derefter lader man såret hele op fra bunden. Eventuelt kan man vælge at sy såret sammen i stedet.

Man vil sjældent behandle med antibiotika alene, da det ofte ikke har den store effekt, fordi antibiotika ikke kan trænge ind i bylden.

Behandlingen af en halsbyld vil dog ofte være med en antibiotikakur, så infektionen slås ned. Men det kan blive nødvendigt at tømme bylden ved at stikke hul i den. Og en tandbyld kan også kræve, at tandlægen stikker hul på den, så betændelsen kan komme ud.


FAQ om bylder

  • Hvad kommer bylder af?

Bylder opstår på grund af bakterier, der trænger ind under huden, hvor der dannes en ansamling af betændelse i et hulrum i huden.


  • Hvad hjælper mod bylder?

Små bylder kan du ofte selv rense og holde rene, indtil de tømmer sig selv og forsvinder. Du kan bruge noget desinficerende og bakteriedræbende på bylden. Store og mere alvorlige bylder skal fjernes af en læge.


  • Kan bylder gå væk af sig selv?

Små bylder kan i mange tilfælde gå væk af sig selv. Men hold området rent, så bakterierne ikke spreder sig. Det kan dog være farligt blot at vente på, at en byld går væk af sig selv, da den kan nå at udvikle sig til noget farligt inden da. Det må derfor anbefales ret hurtigt at søge behandling for sine bylder.


  • Kan bylder være farlige?

Bylder er normalt ikke farlige, men de kan udvikle sig til noget farligt, hvis bakterier fra bylden spreder sig rundt i blodet eller til kroppens organer.


  • Kan man få bylder af stress?

Når man er stresset, påvirker det immunforsvaret, og man er mindre modstandsdygtig. Når immunforsvaret er nede, er man mere modtagelig over for mange forskellige sygdomme og lidelser og også for bakterier. Så man kan derfor have lettere ved at få bylder, hvis man lider af stress.


  • Skal man søge læge ved bylder?

Hvis du er sund og rask og får en lille byld, behøver du ikke søge læge med det samme. Men hvis du får en byld, og du har nedsat immunforsvar eller sukkersyge, eller du begynder at opleve symptomer som feber, kuldegysninger eller utilpashed, bør du opsøge en læge med det samme.