Hvordan fjerner du hård hud på fødderne?

Hård hud på fødderne – Sådan fjerner du hård hud på fødderne

De fleste har hård hud – nogle i større grad end andre. Det gælder særligt for folk med fysisk hårdt arbejde, hvor huden bliver slidt og belastet af arbejdet. Hård hud er mest normalt på fødderne, men kan opstå de fleste steder på kroppen og er derfor også meget normalt på hænder.

Hård hud er med andre ord en meget almindelig tilstand, som de fleste oplever. Bliv her klogere på, hvorfor du får hård hud, og hvordan du kan slippe af med det, så du kan gå fremtiden i møde med babybløde fødder.

Hvordan fjerner du hård hud på fødderne?

Døjer du med hård hud på fødderne, ved du sikkert også, at det ikke er flatterende at trække i et par luftige sko, når sandalsæsonen melder sin ankomst. Men det er der heldigvis råd for.

Selvom hård hud er irriterende og generende, er det ikke farligt, så længe det ikke forårsager smerter. Alligevel ønsker særligt kvinder at blive den hårde hud på fødderne kvit. Og faktisk er det slet ikke så svært. Men det kræver en lidt anden behandling, end du måske tror. Mange kvinder er vant til at sætte fødderne i blød i et varmt fodbad i timevis efterfulgt af en hård omgang med pimpsten og fodfil.

Hvis du filer den døde hud af dine fødder, så fjerner du rigtigt nok problemet her og nu. Men på længere sigt vil du blot gøre problemet med hård hud værre. Når du filer eller skraber huden af med en pimpsten eller fodfil, sætter du nemlig gang i en stimulering af huden, der blot giver dig endnu mere hård hud på fødderne. Og det var jo ikke meningen med det hele.


Fjerne hård hud på fødderne

1. Scrub

Start med en god scrub til fødderne mod den hårde hud. Brug body scrub fra Australian Bodycare som skånsomt fjerner de døde hudceller, så den efterfølgende pleje trænger bedre ind. Massér fødderne godt med scruben og du er klar til step 2.



2. Fodbad mod hård hud

Fodbad er effektiv i kampen mod håd hud på fødderne. Fyld en bajle med varmt vand. Tilsæt lidt fodbadeolie og Tea Tree Oil og nyd 10 minutters ren afslapning med fødderne i vand. Tør fødderne godt efter fodbadet.

TIP: Har du meget hård hud på fødderne kan du som supplement bruge noget så simpelt som en køkkensvamp til at exfoliere de døde hudceller af med den grove side af svampen efter fodbadet. Det er en blidere både at komme dem til livs på end med fodfil og pimpsten. Husk dog, at du skal have en vis mængde tålmodighed. Hård hud fjernes ikke fra dag til dag, så gå gerne i gang med processen i god tid, hvis sandalerne snart skal luftes.

3. Plej med creme mod hård hud på fødderne

For at få succes med behandling af hård hud på fødderne er det afgørende at bruge en god creme efter dit fodbad. Brug eksempelvis Australian Bodycare Foot Cream, der er en intensiv reparation til tør og skadet hud.

Cremen giver dine tørre fødder et fugtighedsboost, så den bliver stærkere og bedre kan modstå skader. Hård hud skyldes nemlig at huden bliver tør, og når den først gør det, er den mere modtagelig for nye skader, fordi den ikke er stærk nok til at forhindre dem.

Foot Cream hjælper med at genopbygge din hud, så du kan få blødheden tilbage. Med naturlige ingredienser som australsk Tea Tree Oil modvirker cremen effektivt bakterier, så huden får ro til at hele hurtigere, mens troldnød effektivt lukker porerne i huden og forhindrer den i at tørre ud. Smør nænsomt cremen ind på dine tørre fødder med hård hud i masserende bevægelser.

Brug den mindst én gang om dagen, men gerne to gange, så du får givet din hårde hud den bedste førstehjælp. Påfør den gerne morgen og aften. Den fedter ikke og trænger hurtigt ind i den tørre hud.



Hvorfor får du hård hud?

Huden er kroppens største organ, og den består af hele tre lag: Overhud, læderhud og underhud. Når du får hård hud, skyldes det, at overhuden bliver tykkere. Din hud er tyndest på øjenlåg og håndrygge, mens den er tykkest i håndflader og på fodsålerne. Derfor er det også typisk her folk rammes af hård hud.

Hård hud er almindeligt hos mange mennesker. Det opstår, fordi din hud bliver udsat for et tryk gennem længere tid. Udsættes huden på dine hænder eller fødder for overbelastning i en længere periode, så vil huden tage skade og blive helt hård. Får huden kun almindelige belastninger i små doser, vil den bevare sit bløde udtryk. Men når huden belastes for meget, så begynder den at fortykke sig – og det er det, vi kender som hård hud. Hvis du har hård hud, er det altså din krops naturlige måde at fortælle dig, at noget er galt, og at du skal afhjælpe den beskadigede hud.

Hård hud på storetå, hæle, fødder og hænder

Der er bestemte steder på kroppen, hvor huden er særligt udsat for dannelse af hård hud. Det gælder især storetå, hæle, fødder og hænder. Det er nemlig på disse kropsdele, at huden typisk bliver sat under et ekstra tryk eller bliver ekstra belastet, så den hårde hud opstår. Og det kan der være flere grunde til.

Hård hud på hænder

Styrketræner du i et fitnesscenter, hvor du løfter vægte, vil du sikkert opleve at dine håndflader laver sammentrækninger af hård hud. Det gør de, fordi huden bliver belastet det samme sted jævnligt – og det kan den ikke holde til.

Hård hud på hænder opstår også typisk, hvis du har et fysisk hårdt arbejde. Her er murer- og tømrerarbejder eksempler på erhverv, hvor huden på hænderne ofte er udsat for et hårdt pres. Over tid giver det hårde dannelser af hud i håndfladerne, fordi tømrer og murer dagligt udsætter huden for de samme belastninger – eksempelvis ved at skrue, spartle osv.

Hård hud på storetå

Hvis du går i et forkert fodtøj, der ikke passer præcist til dine fødder, eksempelvis hvis de er for små, vil skoen sidde og trykke ind på din tå, så du får hårde huddannelser. Det samme gælder, hvis du ofte går i spidse sko, som er for smalle rundt om foden. Den smalle form presser dine tæer sammen, så de udsættes for et stort tryk, og derfor giver det også over tid hård hud på storetåen.

Det samme gælder for dem med en skæv storetå, der bøjer ind mod tåen ved siden af. Den indadbøjede storetå giver ofte problemer med knyster, som ligesom storetåen danner hård hud. Det danner nemlig et konstant tryk på knyst og tå, så huden reagerer ved at danne et tykt forhornet lag.

Hård hud på hæle

De fleste af os kender følelsen af at stikke de tørre og sprukne hæle og fødder i en sandal. Efter en lang vinter pakket ind i sko og støvler er hælene blevet glemt og i stedet blevet tørre og ru.

Men også forkert sommerfodtøj kan være skyld i den hårde hud på hælene. Nogle sandaler og sommersko er designet med høje kanter rundt omkring hælen. Og hvis sandalen tilmed er købt lidt for lille, støder du ved hvert skridt fod og hæl mod kanten – den friktion giver dig hård hud på hælene.

Hård hud under foden

Ligesom hård hud på storetå og hæle er det ofte fodtøjet, der er årsag til hård hud under foden. Går du meget, udsættes huden under din fod hele tiden af belastninger – særligt hvis dit fodtøj ikke er rigtig til din fod.

Men også hvis du har en nedsunken forfod eller forskudte fedtpuder under fødderne pga. højhælede sko, er der større tendens til at danne hård hud under foden. Det belaster fødderne på udsatte steder, og det betyder også, at fødderne har brug for støtte for at undgå belastninger. Et skoindlæg eller kan hjælpe med at genskabe fodens rigtige fodstilling igen, ligesom den støtter og aflaster fødderne, så du får mindre hårde tryk, der kan give hård hud under foden.



Ligtorne på fødderne

Hård hud er et generende problem, men hvis du ikke gør noget ved det, kan det udvikle sig til ligtorne. Og hvad er det nu? Ligtorne er en lidelse, der opstår, hvis den hårde hud stadig bliver udsat for tryk og belastninger. I det tilfælde vil huden begynde sin produktion af celler og hornstof.

Det betyder, at den hårde hud sidder sig sammen i små hornklumper på mindre områder – især under fødder og på tæer, hvis dine sko fortsat giver et tryk. Til sidst bliver den hårde klump trykket ind i huden, og det er her den begynder at forårsage smerter, fordi den trykker læderhudens følsomme celler.

Læs også: Behandling af ligtorne – Sådan gør du 



Forebyggelse af hård hud og ligtorne

Den bedste måde at behandle hård hud og ligtorne på er gennem forebyggelse. Og faktisk kræver det ikke særligt meget af dig at være opmærksom på at pleje din hud. Sørg for at smøre din hud ind med en god og fugtgivende creme hver dag. Gør det til en vane at lægge cremen på natbordet, så du husker det, inden du går i seng.

Det er også vigtigt, at du finder det rigtige fodtøj til din fod, så skoen ikke trykker. Der sker ikke noget ved at gå i spidse sko engang i mellem, men du skal sætte det til et minimum, så dine fødder får rigeligt med plads. Find de spidse, smalle sko frem, når du skal til fest, og gå i godt bredt fodtøj til hverdag. Dertil er det en idé at investere i et indlæg eller fodsål til dine sko, så du får et blødt underlag til foden, der på den måde ikke udsættes for hårde belastninger.

Læs også: Sådan forebygger man ligtorne


Anbefalet produkter

Læs også