Hårfjerning – hvem, hvad, hvor
Hårfjerning er absolut ikke et nyt fænomen. Det har været praktiseret i årtusinder – af både mænd og kvinder verden over. Og det skyldes selvfølgelig den simple årsag, at nogle af os er udstyret med hår på steder, hvor vi hellere ville være fri for hårvækst.
Har du besluttet dig for gå i gang med hårfjerningen, gælder det om at finde en metode, der virker, og som passer til dig. De mest almindelige metoder til hårfjerning er barbering, hårfjerning med voks, brug af hårfjerningscreme, laserbehandling og plukning.
Der er både fordele og ulemper ved de forskellige metoder og store prisforskelle. Nogle af metoderne kan du selv klare derhjemme, mens andre kræver besøg på en klinik. Noget virker bedst et bestemt sted på kroppen eller i ansigtet, mens andet er bedre et andet sted. Det er også forskelligt, hvad der virker bedst for den enkelte person. Der er altså meget at tage stilling til.
Derfor kan det bestemt anbefales at undersøge, hvad de forskellige metoder går ud på, inden du beslutter dig. På den måde kan du måske også undgå at bruge en masse penge på noget, der alligevel ikke er noget for dig.
Metoder til hårfjerning – fordele og ulemper
De fleste mennesker der fjerner uønsket hårvækst gør det af æstetiske årsager. Det er primært professionelle sportsudøvere som svømmere og cykelryttere, som fjerner hårene af andre årsager. Ellers er årsagen til hårfjerning, simpelthen at man ikke synes at det ser pænt ud med hår på bestemte steder. Hvis du er en af dem, der gerne vil være hårfri på udvalgte steder af kroppen, så er der ikke andet at gøre end at finde en god metode til hårfjerning. En metode, der virker for dig.
Barbering
Barbering er nok den mest udbredte metode til hårfjerning. Ikke mindst, hvis vi også medregner mænds daglige barbering i ansigtet for at fjerne uønsket skægvækst. I denne artikel er det dog ikke mænds daglige ansigtsbarbering, der vil være fokus på.
For langt de fleste mennesker er barbering den første hårfjerningsmetode, de stifter bekendtskab med, for det er nemt og ligetil. Det kræver bare en skraber, så er du i gang, og du kan bruge en skraber overalt.
Det kan dog absolut anbefales at bruge mere end blot en skraber. Det er hård kost for huden, hvis den ikke blødgøres inden barbering. Det anbefales at fugte huden med et varmt bad inden barbering. Dette får også hårene til at rejse sig på huden, hvilket hjælper til en god barbering.
Desuden er det vigtigt at holde huden fri for bakterier i forbindelse med barbering, da huden nemt får smårifter hvor bakterierne kan boltre sig. Det kan derfor anbefales at vaske sig med en body wash der modvirker bakterier.
Desuden er det vigtigt at pleje huden godt efter en barbering for at undgå irriteret hud og evt. skægpest, som er en betændelsestilstand der opstår i huden efter barbering.
Derefter kan du med fordel bruge en Body Scrub, inden du barberer dig. Med en god scrub renser du huden i dybden, og du fjerner urenheder i hudens porer såvel som døde hudceller. Det gør at du kan få en tættere barbering, hvor du minimerer risikoen for at skære dig, da skraberen lettere glider over en glat og helt ren hud.
Du kan høre mere om vores Body Scrub i denne video:
Du kan læse mere om Body Scrub her.
Afslut derfor barberingen med en god antibakteriel creme, gerne en særlig aftershave balm eller en speciel aftershave mod skægpest, der indeholder lindrende, kølende og plejende ingredienser.
I stedet for en skraber kan du bruge en særlig barbermaskine til kvinder, en ladyshaver, der er beregnet til tyndere hår end et mandeskæg.
Fordele ved barbering:
- Det er en billig metode.
- Det er let og hurtigt.
- Du kan selv gøre det derhjemme.
- Det er smertefrit – med mindre du kommer til at skære dig selv.
- Du har et godt resultat med en blød og hårfri hud med det samme.
Ulemper ved barbering:
- Hårene vokser hurtigt ud, så du skal barbere meget tit, hvis du helt vil undgå synlige hår.
- Hårene føles tykke og stikkende, når de vokser ud.
- Du risikerer at få røde knopper og indgroede hår – ikke mindst på den tynde hud i bikinilinjen.
- Du risikerer at sprede bakterier til andre steder på kroppen hvis skraberen ikke holdes ren.
Brug af hårfjerningscreme
Hvis du foretrækker at klare hårfjerningen selv derhjemme, kan du bruge en hårfjerningscreme, som du kan købe overalt i store supermarkeder og hos Matas. Du kan få forskellige cremer til ansigtet, benene, bikinilinjen osv.
En hårfjerningscreme er en creme med kemikalier, der går ind og opløser hårene på hudoverfladen. Cremen skal sidde på huden et stykke tid, hvorefter du skal fjerne den (og hårene) med en medfølgende spartel. Det er vigtigt at følge vejledningen meget nøje. Hvis du har vasket huden i varmt vand inden er huden meget åben og du kan risikere kraftige irritationer. Mens nogle sværger til denne metode, er der andre, der absolut ikke får et tilfredsstillende resultat ud af det. Så der er ikke andet for end at prøve dig frem, indtil du finder den metode, der virker for dig.
Fordele ved hårfjerningscreme:
- Det er en relativt billig metode.
- Det er let og hurtigt.
- Du kan selv gøre det derhjemme.
- Det er smertefrit.
- Det er en god metode på følsomme områder som for eksempel bikinilinjen.
Ulemper ved hårfjerningscreme:
- Det er langtfra alle cremer, der virker – og det er langtfra alle, som metoden virker på.
- Hårene vokser hurtigt ud.
- Cremen lugter ikke så godt, og der er kemikalier i.
Hårfjerning med voks
Hårfjerning med voks kan du gøre derhjemme, eller du kan få det foretaget på en klinik af en kosmetolog. Det er selvfølgelig dyrere at få det foretaget på en klinik, men så er det en erfaren kosmetolog, der gør det, og du slipper for besværet derhjemme. Det kræver en særlig teknik at gøre det rigtigt, og det kan være svært at mestre selv – i hvert fald de første gange.
Når man fjerner hårene med voks, smører man varm voks på det område, som man vil behandle. Derefter lægger man et lille stykke stof eller papir, der er særligt beregnet til formålet, på huden og trækker det hurtigt af. Hårene følger så med. Hvert hår bliver revet op med rod, og derfor er du hårfri væsentligt længere end ved barbering og brug af hårfjerningscreme. Men det gør ondt at få revet hårene op med rod, det kan ikke benægtes.
Mange vælger en voksbehandling til intim hårfjerning, da det er nemmere og mere behageligt end for eksempel barbering. Ved en Hollywood hårfjerning fjerner man for eksempel al kønsbehåring. Ved en brasiliansk hårfjerning fjerner man det meste af kønsbehåringen, men efterlader stadig en lille stribe eller trekant af hår. Ved en tanga hårfjerning eller en Californian hårfjerning fjerner man ikke helt så meget, men nok til at man kan gå med en tanga bikini.
Fordele ved hårfjerning med voks:
- Det holder længe – op til flere uger.
- Det er en forholdsvis hurtig metode.
- Du undgår hårde stubbe, for hårene er bløde, når de vokser ud igen.
- Du kan fjerne hår med voks overalt på kroppen og i ansigtet.
Ulemper ved hårfjerning med voks:
- Det gør ondt.
- Det er ikke helt billigt – specielt, hvis du skal have det gjort på en klinik.
- Det er besværligt at gøre det selv derhjemme.
- Du risikerer at få røde knopper og indgroede hår i nogle dage efter behandlingen.
- Hårene skal have en vis længde (cirka en halv centimeter), ellers kan det ikke lade sig gøre at rive dem op. Det betyder, at du skal gå rundt med uønsket hårvækst i flere dage, inden du kan få en ny behandling.
Hårfjerning med laser
Hårfjerning ved brug af laser kræver besøg på en klinik, der kan udføre det. Det er en meget effektiv hårfjerningsmetode, men også en metode, der tager tid. Selve behandlingen tager ikke så lang tid, men det kræver flere laserbehandlinger, inden du er helt hårfri.
Hårfjerning med laser kaldes også IPL (intenst pulseret lys) eller ellipse hårfjerning. Behandlingen foregår netop ved, at en lysstråle rammer hårstrået, hvorved håret, roden og hårsækken bliver brændt og dermed ødelagt. Det er ikke på nogen måder farligt, men gør dog en smule ondt.
Fordele ved hårfjerning med laser:
- Efter flere behandlinger kan du blive mere eller mindre helt hårfri.
- Hele kroppen kan behandles, også ansigtet.
Ulemper ved hårfjerning med laser:
- Det er meget dyrt.
- Det er kun mørke hår, laseren virker på. Røde, lyse og grå kan ikke behandles.
- Hårfjerningen er ikke 100 % permanent.
Andre metoder til hårfjerning
De mest almindelige metoder til hårfjerning er de allerede nævnte: barbering, brug af hårfjerningscreme, hårfjerning med voks og med laser. Men der findes også andre metoder.
Sugaring er en ældgammel metode fra Mellemøsten. Den minder meget om en voksbehandling, men i stedet for voks bruger man en varm sukkermasse. Metoden er langt mindre smertefuld, mere blid ved huden, og så skal hårene ikke have en vis længde, før du kan behandle igen.
Det er dog ikke alle klinikker, der tilbyder sugaring, og ligesom med en voksbehandling er det heller ikke helt billigt at få foretaget.
Plukning er nok en metode, de fleste har prøvet. Med en pincet fjerner man hurtigt et enkelt uønsket hår her og der. Det er en meget effektiv metode, men det er ikke helt smertefrit, og det tager lang tid med mindre, det blot drejer sig om enkelte hår. Derfor er det nok primært en metode, der er velegnet til øjenbryn og små områder rundt omkring på kroppen og i ansigtet.
Det er en billig metode, der kun kræver en pincet. Men pas på, når du plukker øjenbrynene. De vokser ikke ud lige med det samme. Så tag et enkelt hår ad gangen, og sørg for et godt lys og god tid.
Hårfjerning med epilator minder meget om barbering. Men her bruger du en særlig barbermaskine, der river hårene op med rod. Det gør selvsagt temmelig ondt, og det er også en metode, der tager lang tid, specielt hvis det er benene, du vil behandle. Men du kan gøre det derhjemme, når det passer dig.
Det er ikke alle, der har lige god succes med brug af epilator – og mange giver også op, fordi det simpelthen er for smertefuldt. Men lykkes det, holder det i flere uger, inden du skal behandle igen. Epilering er dog hård ved huden, så du risikerer at få små røde prikker på huden, røde knopper og indgroede hår – ligesom du også gør ved en voksbehandling.
Hårfjerning med snor er en ældgammel mellemøstlig hårfjerningsmetode. Det er en metode, der kræver en helt speciel teknik og god erfaring for at lykkes. Det foregår ved, at man med begge hænder kører en tynd bomuldstråd hen over hårene og fjerner dem med et snuptag. Det er en meget effektiv metode, hvis man kan teknikken, og den er ikke så smertefuld som for eksempel en voksbehandling. Det vil tage lang tid at behandle et større område, så derfor er hårfjerning med snor, eller threading, som det også kaldes, nok mest velegnet i ansigtet.
Vigtigt at huske før og efter hårfjerning
Hårfjerning kan være skrap kost for huden. Det kommer vi ikke udenom. Derfor kan det godt betale sig at behandle huden godt både før og efter hårfjerningen.
Inden du går i gang med at fjerne hårene, er det en god idé at vaske huden med en god antibakteriel sæbe. Det både renser og blødgør huden. Skal du barbere hårene af, kan det være godt med et varmt bad. Det blødgør hårene og huden og gør det lettere at fjerne hårene. Men også når du bruger andre hårfjerningsmetoder som for eksempel brug af hårfjerningscreme eller voks, er det vigtigt at rense huden for bakterier, før du går i gang.
Når du er færdig med at fjerne hårene, vil huden have godt af kærlig pleje. Smør huden ind i en god bodylotion eller, endnu bedre, en særlig aftershave-balsam, der er specielt beregnet til brug efter barbering. Det virker plejende og kølende på en irriteret hud. Og det kan også medvirke til at forebygge røde knopper, indgroede hår og irriteret hud, som er hudens reaktion på en hård behandling.
Indgroede hår opstår ved infektion i hårsækkene, hvilket får hårene til at gro baglæns. Uanset hvilken metode man vælger til hårfjerning, efterlader man hårsækkene meget åbne efter hårene er trukket ud eller barberet af. Hvis der er bakterier på huden kan disse trænge ind i hårsækkene og en infektion opstår. Derfor er det meget vigtigt at holde huden ren med en antibakteriel sæbe og pleje den med en antiseptisk lotion, der lukker huden og modvirker væksten af bakterier, i tiden efter hårfjerning.
Kan hårfjerning være permanent?
Når man taler om permanent hårfjerning, handler det om hårfjerning med laser, også kaldet IPL (intenst pulseret lys) eller ellipse hårfjerning.
Hårfjerning med laser foregår ved, at lysenergi bliver omdannet til varmeenergi. Når lysstrålen rammer hårstrået, bliver håret, roden og hårsækken opvarmet, brændt og dermed ødelagt. Lyset kan dog kun fange de mørke striber i huden, og derfor virker laserbehandlingen kun på mørke hår, og ikke på lyse, grå eller røde hår.
Det lyder måske voldsomt med laser, men det er ikke farligt når det udføres korrekt. Det handler alene om lys, der bliver omdannet til varme. Det kan dog gøre en smule ondt under behandlingen, særligt på følsomme områder. Det føles lidt som et smæld med en elastik mod huden, og man mærker en kortvarig varme eller brændende fornemmelse. Men der er ingen smerter efter behandlingen.
Det kræver en del behandlinger, før du er helt fri for hår, da de enkelte hårsække er i forskellige vækstfaser. Antallet af nødvendige behandlinger afhænger af faktorer som hormonelt niveau, alder, hårtype mv. Ofte skal du regne med 5-10 behandlinger. Og selv når du er blevet fri for hår på det behandlede område, skal du ikke regne med, at du forbliver 100 % fri for hår for evigt. Den enkelte behandlede hårsæk er ødelagt, men der kan komme nye hårsække, så med tiden kan der vokse nye hår frem, og derfor skal du regne med opfølgende laserbehandlinger efter noget tid.
En laserbehandling kræver et besøg på en klinik. Det er en temmelig dyr metode, da hver behandling koster en del, og der skal mange behandlinger til. Man kan købe apparater til laserbehandling, som man kan bruge derhjemme. Men de er ret dyre, og både eksperter og Sundhedsstyrelsen har advaret mod at bruge dem.
Problemer, der kan opstå ved hårfjerning
Hårfjerning er en belastning for huden, for der skal jo noget til for at fjerne hårene. Nogle har mere følsom hud end andre, og derfor vil det selvfølgelig være forskelligt, hvordan huden reagerer på hårfjerning.
Nogle af de typiske problemer, der kan opstå i forbindelse med hårfjerning, er hudirritation, røde knopper, indgroede hår og, særligt ved barbering, smårifter på huden.
Det kan være svært helt at undgå, særligt hvis du har en sart hud. Men du kan gøre meget for at undgå de forskellige gener. Inden du går i gang med hårfjerningen, kan du rense og blødgøre huden med en god kropssæbe der fjerner bakterier. Når du er færdig med hårfjerningen, kan du sørge for at pleje og berolige huden med en aftershave-balsam eller en bodylotion.
7 myter: Ting du ikke vidste om hårfjerning
Myte 1: Hårene bliver tykkere ved barbering
Det er en gammel myte, der ikke har hold i virkeligheden. Den er nok opstået, fordi kortere hår virker tykkere og stivere end hår, der har en vis længde.
Myte 2: Hårene bliver ikke så tykke, når man bruger hårfjerningscreme
Når du bruger hårfjerningscreme, fjerner du hårene lidt længere nede end ved barbering, men hårene er nøjagtigt lige tykke og stive, når de vokser ud igen.
Myte 3: Laserbehandling er farlig
Hårfjerning med laser virker ved, at lysenergi bliver omdannet til varmeenergi, der brænder og ødelægger hårsækken. Det er ikke på nogen måde farligt, og laseren ødelægger ikke andet end selve hårsækken.
Myte 4: Hårfjerning med voks giver færre hår
Når man fjerner hår med voks, river man det ud, og dermed fjerner man håret dybere nede end ved for eksempel barbering. Det tager derfor længere tid, inden håret vokser ud igen, men det vil komme igen, for hårsækken er ikke ødelagt.
Myte 5: Man kan blive forbrændt ved en voksbehandling
Det er vigtigt at udføre voksbehandlingen korrekt. Voksen skal være varm for at virke, men ikke så varm, at man brænder sig. Er den for varm, kan man brænde sig. Derfor er det vigtigt at vælge en behandler, der har erfaring med voksbehandlinger.
Myte 6: Man får kraftigere behåring, hvis man fjerner hårene
Man får ikke flere hår af at fjerne hårene. Men det enkelte hår kan synes mere tykt og stift, når det lige vokser ud igen.
Myte 7: Hårene vokser hurtigere, når man fjerner dem
Hår gror hverken hurtigere eller langsommere, fordi man fjerner dem. Og man får ikke flere hår eller tykkere hår på grund af hårfjerning.
FAQ om hårfjerning
Hvor længe holder hårfjerning?
Det afhænger meget af, hvilken metode du bruger. Barbering er den metode, der holder kortest tid, mens laserbehandling er den metode, der holder længst.
Hvor længe holder hårfjerningscreme?
Når man fjerner hår med en hårfjerningscreme, kommer man lidt dybere ned end ved barbering, og derfor varer det lidt længere, inden du skal fjerne hårene igen.
Kan man få tilskud til hårfjerning?
Du kan ikke få tilskud til almindelig kosmetisk hårfjerning. Men i særlige tilfælde, hvor hårvæksten skyldes sygdom og sidder i ansigtet (på kvinder) og/eller er meget kraftig, vil du kunne få tilskud til at få fjernet hårene med laser.
Er permanent hårfjerning med laser farlig?
Det er ikke farligt at få fjernet hår med laser. Ved en laserbehandling omdannes lysenergi til varmeenergi, der brænder og ødelægger hårsækken. Men det er kun hårsækken, der rammes, og ikke huden omkring eller organer.
Er hårfjerning med laser permanent?
Hårfjerning med laser kræver flere behandlinger, før hårene er væk. Den enkelte hårsæk er ødelagt, men over tid kan der komme nye hårsække, og du kan derfor få brug for efterfølgende behandlinger. Og derfor gør en laserbehandling dig ikke 100 % hårfri i al tid fremover.
Hvor mange behandlinger kræver permanent hårfjerning med laser?
Det er meget individuelt fra person til person, og afhænger blandt andet af hormonniveau, alder og hårtype. Du skal regne med måske 5-10 behandlinger.
Hvad koster permanent hårfjerning med laser?
Det er den dyreste hårfjerningsmetode, men også den meste effektive. Priserne varierer meget fra klinik til klinik, så undersøg markedet, inden du bestiller tid. Det samlede beløb vil også afhænge af, hvor mange behandlinger du har brug for, og det er meget individuelt.
Hvor kan man købe voks til hårfjerning?
Du kan købe voks i Matas og i større supermarkeder, hvis du vil lave din egen voksbehandling derhjemme. Og ellers kan du få lavet en voksbehandling hos en kosmetolog.
