Anne Thestrup Meimbresse, Farmaceut ved Varde Apotek

Gennemlæst af Anne Thestrup Meimbresse

Klinisk farmaceut, Varde Apotek

Se Annes profil her »
Indholdsfortegnelse:

Hvad er hudorme – og hvem får hudorme?

Hudorme er de små sorte eller hvide prikker, som de fleste af os har prøvet at have siddende, primært i ansigtet. Hudorme skyldes en tilstoppet talgkirtel, der typisk opstår på grund af en forøget talgproduktion – og den følger som oftest af en forøget hormonproduktion. Det er særligt i puberteten, at der sker en forøget hormonproduktion, og derfor er det i særlig grad unge i puberteten (af begge køn), der har problemer med hudorme. Men alle voksne kan få hudorme. En enkelt i ny og næ eller mange hele tiden.


Hvordan kan man behandle hudorme?

Hudormefjernerpakken
5 produkter til at fjerne hudorme på næsen og i ansigtet
+15.000 anmeldelser
Normalpris 499,95 kr
Udsalgspris 499,95 kr Normalpris 584,95 kr
Hudormefjernerpakken - 5 produkter til at fjerne hudorme på næsen og i ansigtet

Hudorme har intet at gøre med manglende renlighed eller dårlig hygiejne. Det er alene hormonproduktionen, der spiller ind på udviklingen af hudorme. God renlighed og hygiejne og en god hudpleje er dog vigtige midler, når du skal forsøge at slippe af med hudormene.

Grundig og nænsom vask og rens af huden er det vigtigste våben i kampen mod hudormene. Det er vigtigt, at du hver morgen og hver aften sørger for at fjerne overskydende fedt, snavs og eventuel makeup fra huden. I Face-serien finder du en mild og hudvenlig ansigtsvask og skintonic, der både forebygger og virker effektivt mod hudorme og uren hud.

Produkter mod hudorme indeholder tea tree oil, der modvirker bakterier, samtidig med at de plejer og beskytter huden. Der er også en mild og fugtgivende ansigtscreme i samme serie. Det er nemlig meget vigtigt, at du husker at tilføre huden fugt, når du har vasket og renset med en sæbe mod hudorme. Ellers risikerer du, at huden selv begynder at producere alt for meget fedt (talg).

Det er ikke kun ansigtshuden, der skal plejes. Til kroppen finder du body wash, body lotion og body cream i Body-serien. En gang imellem, måske en gang om ugen, kan du bruge en eksfolieringscreme til ansigt og krop. Men pas på, at du ikke skrubber for hårdt på huden, og husk at bruge en god og plejende dagcreme bagefter.

Stor ansigtspakke til uren hud
5 renseprodukter til fedtet hud med bumser og hudorme
+15.000 anmeldelser
Normalpris 499,95 kr
Udsalgspris 499,95 kr Normalpris 579,95 kr
Stor ansigtspakke til uren hud - 5 renseprodukter til fedtet hud med bumser og hudorme

Må man klemme hudorme ud?

Det er meget fristende at klemme sine sorte hudorme ud. De hvide hudorme sidder under huden, så dem skal du ikke selv forsøge at klemme ud. Det skal du have hjælp til hos en kosmetolog eller din læge, hvis de generer dig. Generelt er det ikke en god idé at klemme hudorme og bumser ud.

Der er som udgangspunkt ikke bakterier i en hudorm. Men hvis du piller i en hudorm, kan der trænge bakterier ned til hudormen i talgkirtlen, og så kan hudormen udvikle sig til en bums. Piller du i en bums, kan du risikere at ødelægge huden og inficere stedet.

Du kan dog godt forsigtigt klemme de sorte hudorme ud, hvis de er nemme at klemme ud, og du passer godt på huden, så du ikke laver sår og ar. Du kan bruge et rent stykke papir/lommetørklæde, så du ikke fører bakterier fra dine fingre ned i huden. ‘

Der findes også en særlig hudormefjerner, som du kan bruge. Den kaldes også et komedonspyd. Du kan købe det på apoteket eller hos Matas.


løsning mod hudorme

Hvordan ser hudorme ud?

Det er ikke alle mennesker, der har bumser, men de fleste har på et eller andet tidspunkt prøvet at have en hudorm eller to på næsen eller et andet sted i ansigtet. Hudorme skyldes ene og alene en tilstoppet talgkirtel, og derfor ses de hyppigst der, hvor vi har flest talgkirtler.

Vi har talgkirtler over hele kroppen bortset fra håndfladerne og fodsålerne, men særligt mange i ansigtet, på ryggen og brystet. I ansigtet optræder de hyppigst i panden, på næsen, på siderne af næsen og på hagen.

Men du kan også have hudorme i resten af ansigtet og på hele kroppen.

Hvide og sorte hudorme

Hudorme kaldes også komedoner. Der findes to forskellige slags hudorme: de sorte hudorme og de hvide hudorme.

De sorte hudorme kaldes også blackheads eller åbne hudorme. De sidder rundt omkring i ansigtet og på kroppen som små sorte prikker, ofte i klynger. De er i niveau med huden og kan derfor ikke mærkes, men udelukkende ses.

De hvide hudorme kaldes også milier, whiteheads eller lukkede hudorme. De kan være svære at se på grund af den hvide farve, men du kan typisk mærke dem som en lille bule eller en lille hård knop i huden. Ofte sidder de under øjnene, på panden og på kinderne.


Hvordan kan man forebygge, at man får hudorme?

Det kan være svært helt at undgå hudorme, da det er en hormonelt betinget hudlidelse. Det bedste, du selv kan gøre for at forebygge, at du får hudorme, er at rense og pleje din hud grundigt. Sørg for at få indarbejdet en god rutine, hvor du vasker og renser din hud grundigt, men blidt, morgen og aften. Husk at brug en god creme mod hudorme for at komme dem til livs.

Når du renser din hud, fjerner du overskydende fedt fra huden. Derfor er det vigtigt, at du også husker at tilføre huden ny fugt i form af ansigtscreme og body lotion.

En sund kost og en sund livsstil med motion og ingen stress kan have en gavnlig og forebyggende virkning på hudens tilstand, og dermed også på tendensen til at danne hudorme. Lys og luft til huden er også godt.

Hudormefjernerpakken
5 produkter til at fjerne hudorme på næsen og i ansigtet
+15.000 anmeldelser
Normalpris 499,95 kr
Udsalgspris 499,95 kr Normalpris 584,95 kr
Hudormefjernerpakken - 5 produkter til at fjerne hudorme på næsen og i ansigtet

Hvorfor får man hudorme?

Både de hvide og de sorte hudorme opstår, når der ophobes talg og døde hudceller i en talgkirtel, der så stopper til. Hvis noget af den tilstoppede talg kommer op til hudoverfladen, kommer den i forbindelse med ilt, og det er det, der giver den sorte farve til de sorte hudorme.

Hvis den tilstoppede talg derimod indkapsles under hudens overflade uden at kunne komme ud, dannes der en lille hvid og hård knop, og så er der dannet en hvid hudorm.

En forøget talgproduktion skyldes typisk en overproduktion af hormoner på grund af en hormonel ubalance. Det sker blandt andet i puberteten, men kan også forekomme på andre tidspunkter, for eksempel ved p-pillestop, under en graviditet eller i forbindelse med stress (hos begge køn). Hudorme er altså en hormonelt betinget hudlidelse.

Men derudover kan tendensen til hudorme være arveligt betinget, og stress har blandt andet også indflydelse på vores hormonproduktion og dermed vores hudtilstand.

Læs også: Hvad er bumser