Skæl - læs den ultimative guide her.

Hvorfor får man skæl?

Hvorfor får man skæl? Det gør man i langt de fleste tilfælde på grund af en gærsvamp i hovedbunden. Det lyder ikke rart, men er helt normalt og ufarligt. Og med de rigtige produkter kan du heldigvis selv gøre meget for at forebygge og behandle skæl.

Hvorfor får man skæl i håret?

Skæl er irriterende og generende, men heldigvis helt ufarligt. I langt de fleste tilfælde skyldes skæl en overvækst af gærsvampen Pityrosporum Ovale. Det er en svamp, der findes i hovedbunden på alle voksne, ligesom vi har flere andre svampe på kroppen. Det er alt sammen helt normalt. Det er først, når der sker en overvækst af svampen, at det bliver til det generende skæl.

Hop direkte til:

Hvordan kan man slippe af med skæl?

Ubalance i kroppen, nedsat immunforsvar eller hormonforandringer

Normalt sørger kroppen selv for at regulere, at der ikke sker en overvækst af de forskellige svampesporer. Når det alligevel nogle gange sker, skyldes det, at der er opstået en ubalance i kroppen, eller at immunforsvaret er nedsat. Det kan også ske som følge af en penicillinbehandling, hormonelle forandringer eller andet. For eksempel er det ikke unormalt, at teenagere oplever mere skæl end ellers, fordi der netop i puberteten sker en hormonel forandring i kroppen.

En høj talgproduktion giver en god grobund for en øget svampevækst. Og en hovedbund med skæl har typisk en høj produktion af talg, hvis formål er at sørge for naturligt at fedte og beskytte vores hud, så den ikke bliver udtørret.

Når talgproduktionen er højere end normalt, vil det typisk skyldes en øget produktion af hormoner. Det kan forklare tendensen til, at mænd hyppigere får skæl end kvinder, og at teenagere hyppigere får skæl end andre. Produktionen af mandligt kønshormon stimulerer nemlig produktionen af talg.

Dagens tip mod skæl - klik her 👍
👉 Skæl i hovedbunden skyldes i langt de fleste tilfælde en gærsvamp i hovedbunden. Skæl er afskalning af døde hudceller fra hovedbunden.
🌿 Tea Tree Oil indeholder netop indholdsstoffer, der modvirker bakterier og kløe, og er derfor effektivt middel mod skæl

Skæleksem og sygdomme

I de fleste tilfælde er der altså ganske harmløse grunde til, at du udvikler skæl. I enkelte tilfælde kan der dog være andre årsager. Skæl kan skyldes hudlidelsen skæleksem (seboroisk eksem/seboroisk dermatitis), der giver meget skæl. Her har du ofte ikke kun skæl i hovedbunden, men også skæl, rødme og kløe i ansigtet, ørerne, øjenbrynene og måske på overkroppen.

Hvidligt skæl og kløe i hovedbunden kan desuden skyldes hudsygdommen psoriasis. Ringorm, som er en svampeinfektion, kan også give skæl. Og endelig er der forskellige andre sygdomme, der kan give skældannelse. Det er blandt andet sygdomme som Parkinsons, apopleksi og hiv/aids. Når immunforsvaret er nedsat på grund af sygdom, pådrager man sig lettere forskellige lidelser, som eksempelvis skæl i håret.

Fedtet eller tør hovedbund

Når man har skæl, kan man godt samtidig have en tør hovedbund, der mangler fedt og talg. Men man kan også have skæl og en fedtet hovedbund, der har for meget fedt og talg. Skæl kan altså opstå i begge typer hovedbund. I begge tilfælde er hovedbunden irriteret, og det giver typisk kløe i hovedbunden.

En irriteret hovedbund kan opstå alene ved for eksempel, at huden ikke får nok luft. Bruger du hue hele dagen, kan du faktisk dermed risikere at lægge grobunden for en irriteret hovedbund med skæl og kløe.

SE OGSÅ: Hårshampoo til fedtet hår

Læs mere: Relevante produkter mod skæl - klik her

Produkterne fra Australian Bodycare kan købes på apoteket, i Matas, Helsekost og på internettet.


Hvem kan få skæl?

Skæl skyldes afskalning af døde hudceller fra hovedbunden. Hver dag afstøder vi alle masser af døde hudceller, men i mindre grad. Når det bliver så meget, at det tydeligt kan ses, er der tale om det, vi kalder skæl.

Alle mennesker kan få skæl, både mænd og kvinder. Dog ser det ud til, at mænd hyppigere får skæl end kvinder.

Skæl ses tidligst i puberteten. Helt små børn og babyer kan dog få noget, der ligner skæl i hovedbunden. Det er ikke skæl, men kaldes arp, og er en skæleksem.


Hvordan kan man slippe af med skæl?

Skæl er en irriterende hudlidelse, men heldigvis er der gode muligheder for at både behandle og forebygge skæl, hvis du bruger de rigtige produkter til skæl.

Shampoo mod skæl

I langt de fleste tilfælde kan du selv behandle skæl med en god skælshampoo med indhold af ingredienser, der bekæmper svampe og bakterier. Det er vigtigt, at det samtidig er en shampoo, der er mild og hudvenlig, så den ikke udtørrer og irriterer hår og hovedbund. Hair Clean Shampoo med naturligt indhold af tea tree oil er et godt bud på en shampoo, der vasker, plejer og samtidig forebygger og behandler forekomsten af skæl.

Hovedbundskur og naturlige olier

Foretrækker du at bruge rene naturmidler, findes der forskellige muligheder. Aloe vera og tea tree oil er for eksempel kendt for at virke effektivt mod kløe og modvirke bakterier. Eddike og kokosolie er andre naturlige midler, som nogle mener virker effektivt mod skæl.

Heldigvis findes der hårprodukter, hvor de naturlige ingredienser allerede indgår, så du ikke behøver lave dine egne.

En god hovedbundsmaske eller hovedbundskur kan være et godt supplement til en shampoo mod skæl. Du kan sagtens finde en med naturlige ingredienser, hvis du foretrækker det. Scalp Cure er et godt eksempel på en kur, der er mild og plejende, men samtidig virker effektivt mod skæl og kløe i hovedbunden.

> Produkter til irriteret og tør hovedbund

Video: Sådan slipper du nemt og effektivt af med skæl

Når alt andet ikke virker

De fleste mennesker kan få bugt med deres skæl, hvis de bruger en god skælshampoo, der effektivt bekæmper svampe og bakterier. I særligt svære tilfælde af skæl kan du have brug for en skælshampoo med indhold af tjære, svovl eller zink. Den skal du have på apoteket.

Virker den heller ikke, må du en tur til lægen for eventuelt at få en recept på en skrappere medicinsk shampoo mod svamp, en salve eller en tabletkur. Men det er sjældent, at det kommer dertil – de fleste kan klare problemet med en god skælshampoo, eventuelt ledsaget af en hårkur mod skæl.

Hvordan kan du forebygge skæl?

Hår og hovedbund har godt af lys og luft, så har du tendens til skæl, bør du tænke over, hvor meget du bruger hue og cykelhjelm. En hue på hovedet hele dagen er ikke godt for hovedbund og hår. Sol i moderate mængder er derimod godt for huden og dermed også for hovedbunden.

Når du bruger stylingprodukter, så sørg for, at de ikke kommer helt ned i hovedbunden. De skal kun bruges i håret, ellers risikerer du at fedte og irritere hovedbunden unødigt.

Pas godt på din hovedbund og dig selv. Stress kan påvirke hår og hud og dermed hovedbunden. Vælg en god shampoo, der passer til netop din hovedbund. Tag dig god tid, når du vasker håret, så du får masseret shampooen godt ind i hovedbunden – og sørg for at få det hele skyllet ud igen. Har du problemer med skæl, så brug en hovedbundskur, der plejer og renser i dybden, gerne dagligt. Når du igen har fået bugt med din skællende hovedbund, kan du bruge den forebyggende indimellem.


Relevante produkter


Læs også