Problemer med hovedbunden - en guide

Sådan slipper du for kløende hovedbund

Kløe i hovedbunden er noget, som mange mennesker kender til. Det er dog vigtigt at huske, at en kløende hovedbund blot er et symptom. Det er derfor vigtigt at finde årsagen til kløen, så både kløen og den bagvedliggende årsag kan behandles. Kendes årsagen, er det også lettere at forebygge.

Kløe i hovedbunden – hvad vil det sige?

Kløe i hovedbunden er meget generende og stærkt ubehageligt. Klør det meget, risikerer du også at skabe sår i hovedbunden.

Det er meget almindeligt at have en kløende hovedbund i kortere eller længere perioder, og det er noget, alle kan opleve. Årsagerne kan være forskellige, men det er vigtigt at finde ud af, hvorfor det klør, for kun på den måde kan man behandle og forebygge en kløende hovedbund.

Hop direkte til:
Hvordan kan man behandle en kløende hovedbund?


Hvad er symptomerne på en kløende hovedbund?

Min hovedbund klør! Den oplevelse har vi nok alle haft. Det kan være kortvarigt eller i en længere perioder, det klør, og det kan variere fra en ganske let kløe til en voldsom og altoverskyggende kløe, der gør det næsten umuligt at tænke på andet.

Kløe i hovedbunden og nakken er – ligesom kløe alle andre steder på kroppen – svær at ignorere. Derfor er det også vigtigt at gøre noget ved kløen, inden du måske ender med at kradse hul på huden og dermed får lavet et sår i hovedbunden, der kan give adgang for bakterier og en infektion.

En kløende hovedbund er også en irriteret hovedbund – det er hudirritationen, der får det til at klø. Ofte vil hovedbunden derfor være rød og synligt irriteret, når det klør. Måske svier det også.

Kløende hovedbund og hårtab

I sjældne tilfælde kan man opleve hårtab i forbindelse med kløe i hovedbunden. Årsagen kan være en betændelsestilstand omkring hårsækkene i hovedbunden, en svampeinfektion i hovedbunden, skæleksem eller psoriasis. Visse typer medicin, vitaminmangel og stress kan også medføre kløe i hovedbunden og hårtab.

Endelig kan årsagen til kløe i hovedbunden og efterfølgende hårtab nogle gange skyldes, at du ganske enkelt har mishandlet håret med for skrappe shampooer, hårfarvning, afblegning, extensions, stylingprodukter, hårtørrer eller glattejern. Det kan medføre, at hovedbunden bliver irriteret og begynder at klø, og i værste fald kan du opleve pletvis hårtab.

Hvordan kan man behandle en kløende hovedbund?

Kløe i hovedbunden er ikke en sygdom – det er et symptom på noget andet. Derfor er det meget vigtigt, at man altid finder årsagen til kløen og ikke bare behandler symptomerne.

I første omgang er det oplagt at tjekke hovedbunden for lus, myggestik og lignende. Men er det ikke derfor, at det klør, kan du begynde at rette blikket mod din shampoo og de produkter, du bruger i håret. Ofte kan det hjælpe at skifte til en mildere og mere hudvenlig shampoo mod kløende hovedbund. Vælg gerne en, i kategorien kløende hovedbund shampoo, der også virker mod kløe og måske endda også er kølende mod huden. Den effekt har produkter med indhold af tea tree oil for eksempel.

Mange har også stor glæde af at bruge en olie med naturligt indhold af Tea Tree Oil mod kløe, i hovedbunden. Det hjælper mod kløen og også mod en eventuel tørhed i hovedbunden.

Video: Sådan behandler du en kløende hovedbund – 3 trin du bør kende.

Hvad er årsagerne til kløe i hovedbunden?

De fleste hovedbundsproblemer vil give kløe i hovedbunden. Kløe er altså et meget almindeligt symptom. Årsagerne kan derimod være meget forskellige.

Kløe i hovedbunden kan naturligvis skyldes noget så simpelt som et myggestik. Men selv om du kender årsagen, er det stadig en god idé at behandle kløen, så du ikke kradser hul på huden og laver et sår, der kan give adgang for bakterier.

Klør det i hovedbunden, tænker mange straks på lus. Det første, du bør gøre, hvis hovedbunden klør, er da også at undersøge håret for lus. Er der lus, skal håret naturligvis kæmmes og behandles med midler mod lus såsom en shampoo mod lus. Er der ikke lus, må du lede videre efter en anden årsag til den kløende hovedbund.

Tør hovedbund vil give kløe. I vinterperioden, hvor luften er kold og tør, er der mange flere, der døjer med tørhed og kløe i huden og en kløende hovedbund. Hyppig hårvask kan også udtørre hovedbunden og derfor være årsag til en kløende hovedbund.

Hormonelle forandringer, for eksempel i forbindelse med en graviditet, kan ligeledes give kløe på kroppen og også i hovedbunden.

Endelig er kontakteksem en hyppig årsag til kløe. Det er en eksem, som opstår, når du har været i kontakt med et stof, som du ikke kan tåle, og som derfor irriterer huden eller udløser en allergisk reaktion. I hovedbunden kan din shampoo, stylingprodukter, hårfarve og afblegningsmidler udløse en allergisk reaktion, der kan give kløe i hovedbunden.

I sjældne tilfælde kan årsagen være alvorlig

Kan du ikke finde en årsag til den kløende hovedbund ud fra ovennævnte årsager, bør du opsøge din læge, for så må der være andre årsager til din kløende hovedbund. Skæleksem, psoriasis, svamp og skæl i håret er hudlidelser, der kan give kløe i hovedbunden. Visse typer medicin og alvorligere sygdomme som diabetes, kræft, nyresygdomme, skrumpelever, galdevejssygdomme, lymfekirtelsygdomme, blodsygdomme, hiv og stofskiftesygdomme kan også medføre kløe.

I langt de fleste tilfælde skyldes en kløende hovedbund noget ganske ufarligt, men du bør altid finde årsagen – og så vidt muligt sørge for at få den behandlet.