øm og irriteret hovedbund - den ultimative guide

Hyppige årsager til øm hovedbund

Har du problemer med en øm hovedbund? Det kan der være mange forskellige årsager til. Her kan du læse mere om de hyppigste årsager til en øm hovedbund og de forskellige muligheder for behandling.

Hvad vil det sige at have en øm hovedbund?

Øm hovedbund er noget, der er både generende og ubehageligt. Normalt er hovedbunden ikke et sted, vi ofrer mange tanker. Medmindre hovedbunden pludselig bliver øm og irriteret, eller vi måske endda får sår i hovedbunden. Og det kan ramme alle.

LÆS OGSÅ: Hvad kan man gøre ved en øm hovedbund?

Når hovedbunden er øm, er den meget følsom og sensitiv over for berøring. Derfor gør det for eksempel ondt bare at rede håret. Man kan have en stikkende fornemmelse i hovedbunden, og det kan føles lidt på samme måde, som når benet eller armen sover.

Hvad er årsagerne til en øm hovedbund?

Der kan være mange forskellige årsager til, at hovedbunden pludselig bliver øm. Nogle gange er det let at finde årsagen, andre gange kan det kræve et lidt større detektivarbejde at finde frem til, hvorfor hovedbunden er øm.

Nogle af de hyppigste årsager nævnes nedenfor. Det er vigtigt at understrege, at du altid bør opsøge en læge, hvis ømheden i hovedbunden fortsætter – også selvom du kender årsagen. Og kan du ikke umiddelbart finde en årsag til den ømme hovedbund, bør du selvfølgelig også lade en læge se på det.

LÆS OGSÅ: Hvad kan man gøre ved en øm hovedbund?

Øm hovedbund efter afblegning og farvning

Når man afbleger eller farver håret, bruger man kemikalier direkte i hovedbunden. Det er skrap kost for huden. Nogle mennesker kan godt tåle det, andre kan ikke.

Hos nogle kan der derfor opstå en kontakteksem eller kontaktallergi efter afblegning af håret. Ved en farvning eller afblegning er det selvfølgelig kun håret, der skal farves eller afbleges, men det er næste uundgåeligt, at hovedbunden også kommer i kontakt med produktet. Og det er ikke alle, der kan tåle det.

Hovedbunden vil typisk blive øm og irriteret, den klør, og huden bliver rød. I de værste tilfælde kan man udvikle sår i hovedbunden, og ømheden kan blive til deciderede smerter. Reaktionen kan opstå lige efter behandlingen, men der kan også gå flere dage, inden du oplever ubehag.

Har du en sart og følsom hud, bør du måske overveje, om du skal fortsætte med at afblege eller farve håret.

Øm hovedbund på grund af hestehale eller opsat hår

Når du sætter håret op i en hestehale eller laver opsat hår, er det ikke bare håret, du strammer; du strammer også huden i hovedbunden. Det kan give ømhed og ubehag i hovedbunden, og for nogle endda også hovedpine.

Derudover kan du også ødelægge håret. Hvis du hver dag sætter håret op med en elastik det samme sted, kan det med tiden få hårstråene til at knække over. Extensions slider også på hår og hovedbund og kan derfor på tilsvarende måde give øm hovedbund, og her er håret tilmed udsat for en konstant stramning.

Generelt er det altså en god idé at lade håret hænge løst en gang imellem, så både hår og hovedbund får ’fred’. Husk også at lade håret tørre, inden du sætter det op.

Et vådt og tætpakket hår mod hovedbunden giver grobund for kløe, svie og ømhed i hovedbunden, og eventuelt også for udviklingen af bakterier og svamp.

Øm hovedbund ved graviditet

Der sker mange forandringer i kroppen under en graviditet, og der kan opstå mange gener undervejs. Kløe på kroppen er ikke ualmindelig. Mange oplever også, at deres hud ændrer sig. Måske bliver den mere uren, måske bliver den mere tør. Man kan også blive mere følsom i huden. Forandringer i huden kan betyde, at hovedbunden bliver mere øm, så det er altså ikke ualmindeligt at døje med en øm hovedbund, når du er gravid.

Øm hovedbund og hårtab

Der kan være mange forskellige årsager til, at du begynder at tabe håret. Det kan være arveligt. Sygdom, medicin, stress, svampeinfektioner og andet kan også føre til hårtab. Det samme kan hårfarvnings- og afblegningsmidler og stramme frisurer med hestehale eller opsat hår hver dag.

I forbindelse med hårtab kan du altså opleve, at hovedbunden er øm og irriteret. I andre tilfælde skyldes hårtabet ikke noget udefrakommende, men er alene et arveligt vilkår, og så vil hovedbunden typisk ikke være øm.

Efter hårtab vil mange dog opleve, at hårbunden bliver mere følsom over for kulde, varme osv., fordi den pludselig er bar og ikke længere er beskyttet af håret.

Øm hovedbund og hovedpine

En øm hovedbund vil ofte være ledsaget af hovedpine. Der er en grund til, at hovedbunden bliver øm, og hvad enten det skyldes kemikalier, stramning af håret og dermed huden eller noget helt andet, er der sket en påvirkning af huden i hovedbunden. Når hovedbunden er øm, kan det altså give hovedpine. Men påvirkningen kan også ske den anden vej. Når man har hovedpine, kan hovedbunden blive mere følsom, og dermed vil den lettere føles øm og irriteret.

Øm hovedbund og hårshampoo

Kan du ikke umiddelbart finde årsagen til din ømme hovedbund, kan det være værd at prøve at skifte til et andet shampoomærke og måske bruge nogle andre stylingprodukter. Det kan jo være, at det hjælper at skifte til en mildere og mere hudvenlig shampoo uden parabener og nogle mildere stylingprodukter.

SE OGSÅ: Shampoo til sart og irriteret hovedbund

Andre årsager til øm hovedbund

Svamp, psoriasis og andre hudlidelser kan også give en øm hovedbund. Og i sjældne tilfælde kan der være andre sygdomsårsager til en øm hovedbund. Sygdommen arteriitis temporalis, der medfører betændelse i blodkarrene i hovedområdet, kan blandt andet give symptomer som øm hovedbund og ømme tindinger. Arteriitis temporalis rammer næsten udelukkende ældre mennesker.

Nogle mennesker med fibromyalgi, der er en sygdom kendetegnet ved kroniske smerter i musklerne, oplever også at have øm hovedbund. Og en MRSA-infektion kan desuden medføre øm hovedbund.


Hvad kan man gøre ved en øm hovedbund?

Når hovedbunden er øm, og huden måske er irriteret, klør og svier, skal du tage det alvorligt. Det er selvfølgelig vigtigt, at du i første omgang stopper med det, der måske udløser ømheden.

Skyldes det for eksempel farvning og afblegning af håret, bør du stoppe med det indtil videre. Skyldes det daglige frisurer med hestehaler eller opsat hår, kan du holde en pause med det.

Vælg en hudvenlig og plejende shampoo

Uanset, om der er oplagte årsager til ømheden i hovedbunden eller ej, skal huden behandles nænsomt med milde, hudvenlige og plejende produkter. Det er vigtigt, at din shampoo vasker og plejer hår og hovedbund, men uden at udtørre og irritere.

Det må også gerne være en shampoo mod svamp, der virker mod tør hovedbund eller skæl, der kan gøre hovedbunden øm og irriteret. Hair Clean Shampoo er et godt bud på en shampoo, der er mild og plejende, og som sætter ind på flere fronter.

Plej hovedbunden med en kur

For at pleje og berolige hovedbunden endnu mere kan du bruge en hovedbundskur. Du kan bruge den dagligt, mens problemet er værst, og senere bruge den indimellem, når hovedbunden skal have lidt ekstra pleje. Scalp Cure er antiseptisk og virker beroligende og lindrende på hovedbunden. Den tilfører fugt og modvirker samtidig skæl, kløe og hudirritation.

Video: Sådan slipper du af med øm hovedbund – Trin for trin.

Relevante produkter

Læs også