Anne Thestrup Meimbresse, Farmaceut ved Varde Apotek

Gennemlæst af Anne Thestrup Meimbresse

Klinisk farmaceut, Varde Apotek

Se Annes profil her »
Indholdsfortegnelse:

Hvad er overgangsalder?

Overgangsalderen er et udtryk for en periode, hvor kroppen gennemgår store hormonelle forandringer. For begge parter gælder, at der sker et betydeligt fald i hormonniveauet.

I perioden danner kvinder mindre af det kvindelige kønshormon østrogen, mens mænd gradvist danner mindre mandligt kønshormon, testosteron.

Video: Intimpleje til kvinder i overgangsalderen

3 produkter mod intimt ubehag
Intimpleje mod tørhed, lugt, kløe og andre intimproblemer
+15.000 anmeldelser
Normalpris 299,95 kr
Udsalgspris 299,95 kr Normalpris 364,85 kr
3 produkter mod intimt ubehag - Intimpleje mod tørhed, lugt, kløe og andre intimproblemer

Overgangsalder for kvinder

Kvinders overgangsalder kaldes også for klimakteriet. I perioden daler frugtbarheden, fordi kvindens æggestokke bliver mindre og mindre modtagelige for de hormoner, som æggenes modning styres af. Æggene begynder så småt at slippe op, og ægløsningens funktion forandres.

Når du går i overgangsalderen, er det primært hormonerne progesteron og østrogen, der påvirkes. Progesteron gør livmoderen klar til at tage imod et befrugtet æg, og det hormon forsvinder først. Derefter slipper østrogenet, det kvindelige hormon, lige så stille op, når overgangsalderen sætter ind.

Overgangsalderen optræder i forbindelse med kvindens menopause. Det betyder, at menstruationsblødningerne aftager, at der bliver længere mellem dem, og at de til sidst helt ophører.

Menopausen er altså kvindens allersidste menstruation. Derfor hænger overgangsalderen og menstruation også uløseligt sammen.

Mange kvinder oplever uregelmæssig menstruation i begyndelsen af deres overgangsalder. Op til menstruationens ophør kan der være pletblødninger i forbindelse med din overgangsalder, ligesom du kan opleve hyppigere menstruationer og andre blødningsforstyrrelser, indtil menstruationen altså helt stopper.

HOP TIL: Symptomer og tegn på overgangsalderen for kvinder



Overgangsalder for mænd

Også mænd kommer i overgangsalderen, selvom der er flere gener forbundet med overgangsalderen for kvinder. For flere mænd opdager slet ikke, at de går i overgangsalderen, fordi der ikke på samme måde sker et brat skifte, som det er tilfældet for kvinder.

Alligevel betegnes mænds overgangsalder også andropause, der dækker over, at testiklerne begynder at fungere på et lavere blus. Det vil sige, at de danner mindre testosteron end tidligere.

Dog ophører produktionen af testosteron ikke på samme bratte måde, som det i højere grad gælder for kvinders østrogenproduktion, men mænd oplever i stedet et gradvist fald i det mandlige kønshormon.

HOP TIL: Symptomer og tegn på overgangsalderen for mænd


Hvor længe varer overgangsalderen?

Ét er sikkert: Overgangsalderen kommer før eller siden. Mere usikkert er det dog, hvor længe denne periode varer – for det er nemlig kun en periode.

Længden af perioden varierer fra person til person. Mens nogle er i overgangsalderen i et par år, kan andre være det i fem år, mens en helt tredje kan være i perioden i over 10 år.

Der er derfor ikke et endegyldigt svar på, hvor længe overgangsalderen varer, da det er helt individuelt.


Hvornår starter overgangsalderen, og hvornår slutter overgangsalderen?

Overgangsalderen starter typisk, fra du er mellem 45-55 år. I gennemsnit går kvinder eksempelvis i overgangsalderen i en alder af 52 år. Det betyder dog ikke, at du ikke kan gå i overgangsalderen både før og efter.

Hos enkelte kan overgangsperioden allerede sætte ind i slutningen af 20’erne, mens andre først får menopause, når de er i 60’erne.

Det er vidt forskelligt, hvornår overgangsalderen starter, men den vil altså i mange tilfælde indtræffe i 45-55-års alderen.

Hvornår den slutter afhænger derfor også af, hvornår den er begyndt. Går du i overgangsalderen som 45-årig, kan den slutte, når du er 55 år – men den kan også slutte, når du er 48 eller 50 år.

Der er ganske enkelt ikke noget entydigt svar på, hvornår din overgangsalder ender.


Hvordan føles overgangsalderen? Symptomer og tegn på overgangsalderen for kvinder

Fælles for både mænd og kvinder i overgangsalderen er, at perioden kan være forbundet med psykiske og fysiske forandringer. Mens nogle er meget generet af forandringerne, er der andre, der knapt mærker faldet i hormonniveauet.

Men hvordan ved du, om du er i overgangsalderen? Kroppen sender nogle forskellige signaler. Hedeture, tørre slimhinder, hovedpine og ømme bryster i overgangsalderen er bare nogle af kroppens signaler.

Her kan du få et overblik over de hyppigste tegn på, at du er i overgangsalderen.

Der findes nemlig flere gener ved overgangsalderen, som du kan holde øje med.

Hedeture

Et af de hyppigste symptomer på overgangsalderen er hedeture. En pludselig varmen spreder sig i ansigtet og ud mod overkroppen. Hedeturene kan for nogle kvinder også være ledsaget af hjertebanken i deres overgangsalder.

Hedeturene opstår, fordi hormonerne i kroppen daler, samtidig med at hjernens kontrolcenter for kropstemperaturen ændres. Denne del af hjernen kaldes hypotalamus, og den aktiverer svedkirtlerne i højere grad, når du er i overgangsalderen.

Hedeturene kan føles pinlige, fordi du bliver overvældet af en enorm varme, der får ansigtet til at blusse op og dig til at smide jakke eller trøje. Men hvor længe varer hedeturene i din overgangsalder?

De ubehagelige hedeture varer ofte ved i yderligere tre-fire år, efter din menstruation helt er ophørt.

Søvnproblemer

Træthed og overgangsalder hører også ofte sammen. En anden meget ubehagelig gene ved overgangsalderen er nemlig søvnproblemer. Du vågner oftere og lettere og sover ikke nær så tungt. Det kan gøre dig træt og irritabel i hverdagen, hvor den manglende søvn kan give mindre overskud.

Søvnproblemerne kan opstå i forbindelse med hedeturene, hvor du sveder meget og pludseligt, hvilket kan besværliggøre en god nattesøvn.

Svimmelhed og hovedpine

Svimmelhed i overgangsalderen er endnu et symptom, som mange kvinder oplever. Hjernen får hele tiden kemiske beskedsignaler, og når hormonniveauet svinger, får det indflydelse på disse signaler.

Samtidig er overgangsalderen forbundet med et øget insulinniveau og kortisol.

Alt sammen påvirker det dit blodtryk, som kan gøre dig svimmel og forårsage hovedpine.

Vægtstigning

Begynder du pludseligt at tage på, uden at du spiser væsentlig anderledes end normalt, kan det være et tegn på overgangsalder. Mange oplever en vægtstigning i deres overgangsalder.

Årsagen til det er igen de hormonelle forandringer, som din krop gennemgår.

Når hormonet progesteron svinder ind før østrogen, får mange kvinder for meget østradiol i kroppen set i forhold til kroppens resterende hormoner. Østradiol er en ’farlig’ form for østrogen, fordi det får din krop til at lagre fedt – lige midt på maven. Og fedtcellerne laver en østradiol-produktionen, som betyder, at du får endnu mere fedt.

Derfor er det for mange kvinder svært at komme fedtet til livs, når de først er kommet ind i en ond fedt-cirkel.

LÆS OGSÅ: Sådan opnår du et vægttab med Aloe Vera kur

Tørre slimhinder

Tørre slimhinder i næse, øjne eller skede er et hyppigt symptom på overgangsalder. Det kan blandt andet gøre det svært at sætte kontaktlinser i og gøre sex til en smertefuld oplevelse. Og særligt tørre slimhinder i skeden er for mange et hyppigt problem.

Østrogenproduktionen i æggestokkene udskiller udflåd og gør slimhinde og skede fugtig. Men når østrogenproduktionen daler markant, betyder det også, at slimhinderne i skeden tørrer ud og bliver tyndere og mere sårbare.

Det kan være til gene selv i dagligdags gøremål, men særligt i forbindelse med samleje ledsages tørhed i skeden af smerter og risiko for rifter.

SE MERE: Afhjælp tørre slimhinder i overgangsalderen

LÆS OGSÅ: Behandling af tørre slimhinder i skeden

2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe
Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation
+15.000 anmeldelser
Normalpris 229,95 kr
Udsalgspris 229,95 kr Normalpris 259,90 kr
2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe - Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation

Hårtab

Hårtab er for kvinder i deres overgangsalder et generende problem. Og op mod hver tredje kvinde oplever hårtab i overgangsalderen.

Håret begynder at tynde ud på toppen og siderne af hovedet, mens den forreste hårgrænse typisk forbliver intakt – modsat mænds.

Hårtabet hos kvinder kan skyldes den pludselige ubalance i hormonniveauet.

Hårtabspakke med Biotin og Capilia Longa
3 produkter til tyndt hår, fint hår og ved hårtab
+15.000 anmeldelser
Normalpris 439,95 kr
Udsalgspris 439,95 kr Normalpris 459,95 kr
Hårtabspakke med Biotin og Capilia Longa - 3 produkter til tyndt hår, fint hår og ved hårtab

Led- og muskelsmerter

Oplever du, at dine led og muskler er blevet mere ømme, når du bevæger dig? Ledsmerter er tegn på overgangsalder, fordi hormoner er et unikt smøremiddel til muskler og led.

Når hormonproduktionen falder, får hverken led eller muskler den samme olie i tandhjulet – og så bliver det mere besværligt at bevæge sig på samme måde som før.


Symptomer og tegn på overgangsalderen for mænd

Selvom mange mænd ikke i samme omfang oplever symptomer på tab af testosteron i overgangsalderen, som kvinder gør med østrogentab, og derfor ikke altid aner, at de er inde i perioden, er der alligevel nogle symptomer og tegn på, at du som mand er i overgangsalderen.

Hedeture

Som med kvinder kan mænd også opleve hedeture som et symptom på overgangsalderen. Hedeturene kan følges af en fornemmelse af hjerteflimmer og desuden være årsag til dårlig søvnkvalitet eller mangel på samme.

Humørsvingninger

Det mandlige kønshormon testosteron har en afgørende virkning på humøret – det hjælper nemlig med at regulere det. Når hormonet daler, kan humøret derfor hurtigt gøre det samme. Det kan i slemme tilfælde føre til depression og generel mistrivsel.

Når testosteronniveauet i blodet daler, kan mænd også blive mere rørstrømske end vanligt. Og derfor kan overgangsalderen betyde et skifte i både krop og sind.

Nedsat sexlyst

Et andet tegn på indgangen til overgangsalderen kan være nedsat sexlyst. Når det mandlige kønshormon svinder ind, oplever mange mænd, at de mister deres ’drive’. Derfor spiller testosteronniveauet en vigtig rolle for mænds lyst til samleje.

Sløvhed og træthed

Har du fået mindre og mindre energi til selv de almindelige gøremål i hverdagen? Så kan det være et symptom på overgangsalderen. Udover at den faldende testosteronproduktion er en stor del af årsagen til det lave energiniveau, spiller den forringede søvnkvalitet også en rolle for den øgede træthed.

Mere mavefedt

Fedt omkring maven kan i mange tilfælde være et tegn på et fald i niveauet af det mandlige kønshormon. Derfor døjer mange mænd også med en tøndelignende facon, når de kommer i overgangsalderen. Fedtet sætter sig nemlig typisk stædigt fast omkring maven. Dertil kan væske i kroppen også forbindes med overgangsalder.


Overgangsalder for rygere og astmapatienter

Et nyt europæisk studie, der anvender data fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, fastslår, at lungerne svækkes så markant, at det svarer til rygning af 20 cigaretter i 10 år.

Derfor kan overgangsalderen tære hårdt på lungerne hos rygere, KOL- eller astmapatienter, fordi deres lungekapacitet i forvejen er svækket. Derfor er det en god idé at holde sig både fra aktiv og passiv rygning eller andre former for luftforurenede partikler.


Kan man blive gravid i overgangsalderen?

I overgangsalderen bliver kvindens ægproduktion mindre, og ægløsningerne bliver mere uregelmæssige. Det betyder derfor også, at det bliver sværere og sværere at blive gravid. Men du kan faktisk stadig blive gravid, selvom du er i overgangsalderen.

Chancerne falder dog drastisk, netop fordi der bliver færre æg, der kan befrugtes.

Frem til menopausen, hvor din menstruation helt ophører, er der derfor stadig en smule ægproduktion.

Men når menstruationen stopper endegyldigt, er det fordi, der ikke er flere æg i æggestokkene – og så har du ikke længere mulighed for at blive gravid.


Sådan behandler du gener i overgangsalderen

Omkring en tredjedel af alle kvinder i overgangsalderen har så udtalte gener, at det i høj grad påvirker hverdagen. Og mange af dem lider i stilhed. Men det er der slet ikke nogen grund til. For du kan faktisk få masser af hjælp. Læs her om behandlingsmulighederne for de hyppigste gener i overgangsalderen.

Behandl hedeture i overgangsalderen

Op mod 75 % af alle kvinder oplever hedeture i overgangsalderen. Nogle værre end andre. Hedeturene kan i dag behandles på forskellig vis. Du bør derfor altid opsøge din læge for at høre om dine behandlingsmuligheder.

Hedeturene kan blandt andet behandles med hormonbehandling for at genskabe det manglende hormonniveau, og det er ofte det, lægen vil foreslå. Typiske vil lægen ordinere østrogen i pilleform.

Mange kvinder ønsker ikke at fylde kroppen med hormoner, da det i nogle tilfælde kan have bivirkninger. Er du en af dem, findes der andre alternativer der kan hjælpe på de generende hedeture.

Du kan nemlig hente hjælp fra rødkløver i din overgangsalder. Rødkløveren, der er en lille urteplante med en lyserød blomst, kan nemlig effektivt afhjælpe hedeturene. Det er ikke selve planten, men en gæret ekstrakt fra planten, som siges at have positiv virkning på symptomerne, når du drikker den.

Du kan derfor i de fleste helsekostforretninger få rødkløverekstraktet som saft – den kan du blande op med juice eller andet.

Afhjælp tørre slimhinder i overgangsalderen

Tørre slimhinder særligt i skeden kan være så generende i overgangsalderen, at de for mange nedsætter trivsel og livskvalitet gevaldigt.

Har du tørre slimhinder i skeden, behøver du ikke lade stå til, for du kan nemlig gøre noget ved generne.

Gå til din læge og find ud af, hvordan du bedst får den rette behandling. Ligesom ved hedeture er en hormonbehandling en god løsning, men lægen vil ved tørhed i skeden lokalbehandle med hormoner, så du får noget af østrogenproduktionen og dermed fugtigheden tilbage i skeden.

Det er altså altid en god idé at konsultere din læge, men du kan også selv gøre meget for at hjælpe de tørre slimhinder i skeden på vej, hvis du ikke har lyst til en hormonbehandling.

Australian Bodycare har udviklet naturlige produkter, der netop sætter fokus på at modvirke tørhed i intim område ved de ydre kønsdele. Femigel og Femi daily supplerer hinanden i kampen mod intim tørhed, kløe og irritation.

Femigel

Femigel er kur til dig, som allerede har et eksisterende ubehag med irritation, tørhed og kløe fra intim området. Det er en naturlig gel, der tilgodeser intimområdets sarte hud. Gelen har i et klinisk forsøg vist, at hele 94 % af kvinderne i forsøget slap af med irritation og tørhed i intim området.

Det skyldes især det høje indhold af Tea Tree Oil, der med sine unikke egenskaber virker kølende, lindrende og beroligende på den irriterede hud.

Samtidig modvirker gelen effektivt bakterier, ligesom den bevarer den naturlige bakterieflora.

Femi daily

Femi daily støtter op om Femigel ved at virke forebyggende på tørhed, kløe og irritation. Femigel er derfor en slags førstehjælp til et allerede eksisterende problem med tørhed, mens Femi daily tager over på daglig basis. Gelen modvirker ligesom Femigel bakterier og bevarer hudens naturlige fugtniveau, så den forhindres i at tørre ud og skabe ubehag. Begge geler er i øvrigt dermatologisk testede og pH-regulerede, så du roligt kan bruge dem selv til den sensitive hud.

Med gelernes lette konsistens absorberes de hurtigt uden at klistre. Har du kraftige gener, så brug Femigel to gange dagligt ved at smøre den let omkring skedeåbningen. Ved mildere tilfælde er det tilstrækkeligt at smøre med gelen én gang hver tredje dag. Smør med Femi daily omkring skedeåbningen hver dag, så du får hjælp til at genskabe den rigtige fugtbalance.

2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe
Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation
+15.000 anmeldelser
Normalpris 229,95 kr
Udsalgspris 229,95 kr Normalpris 259,90 kr
2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe - Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation

Få energi og humør igen med den rigtige livsstil

Både mænd og kvinder lider i overgangsalderen af nedsat humør og energi. Men faktisk kan de selv gøre en del for at booste både energi og humør. Sidder du meget ned i løbet af en dag, og ryger der lidt for meget rødvin og røde bøffer indenbords? Så bør du kigge din livsstil grundigt efter i sømmene.

Blandt andet kan den rigtige kost nemlig være med til at reducere generne i overgangsalderen gevaldigt.

Spis masser af langsomme, sunde kulhydrater. Det betyder, at du skal erstatte alle de usunde, hvide varianter med mørkt brød, pasta og ris. Bag også altid med groft mel – selv i kager. Selvom frugt smager dejligt sødt, så forsøg at spise mere grønt end frugt. Tag også et kosttilskud af sunde fedtstoffer.

Når du er i overgangsalderen, har du især brug for fedtsyrerne omega-3 og -6, der er essentielle fedtsyrer for din krop.

Indfør også masser af mørke bær, nødder, fisk, fuldkorn, gulerødder og grønne grøntsager i din kost. De er nemlig alle spækket med antioxidanter, som hjælper med at hæmme de frie radikaler, der fremskynder kroppens aldringsproces.

Dyrk motion og være generelt mere aktiv hver dag. Tag cyklen på arbejde eller luft hunden en ekstra gang. Og så skal du indtage færre stimulanser som alkohol og kaffe. Hvorfor nu det?

Mænd kan eksempelvis selv øge deres testosteron-produktion ved at træne. Og ved at indtage færre af de stimulanser, der går ind og binder al testosteron til dine celler, kan du føre mere af hormonet ud i blodkarret – og på den måde får du mere af din energi og drive tilbage.