De 9 vigtigste ting, du bør vide,  om svamp i skeden

De 9 vigtigste ting, du bør vide, om svamp i skeden

Her kan du blive klogere på, hvad svamp i skeden er, hvem der får det, hvordan du kan genkende symptomerne, om det smitter, hvordan det kan behandles, og hvad du kan gøre for at undgå svamp i skeden.

1. Svamp i skeden er ikke farlig

Svamp i skeden opstår på grund af en infektion med gærsvampen Candida Albicans. Alle kvinder har gærsvampe på slimhinden i skeden; det er helt naturligt. Men sker der en ændring af bakteriefloraen i skeden, så svampen får lidt for gode vækstbetingelser, kan det betyde udviklingen af en svampeinfektion i skeden.

Svamp i skeden er en ufarlig lidelse, men svien, kløen, udflådet og de øvrige symptomer er stærkt ubehagelige, så derfor bør du altid sørge for straks at behandle svamp i skeden, hvis du får det.

Læs også: Hvordan kan man behandle kløe i skeden?

2. Symptomer på svamp i skeden er ikke til at overse

Symptomerne på svamp i skeden er ikke til at overse – de er ubehagelige og generende. Du vil ikke være i tvivl om, at der er noget i vejen, hvis du har fået svamp i skeden. Og har du prøvet det før, kan du uden tvivl genkende symptomerne med det samme.

De hyppigste symptomer på svamp i skeden er:

  • Kløe, svie, ømhed, irritation og ofte et rødligt udslæt omkring skedeåbningen.
  • Udflåd, der minder om hytteost – hvidligt og tykt i konsistensen. Det giver normalt ikke lugt fra skeden.
  • Smerter og ubehag ved samleje.
  • Svie, når du skal tisse.

3. Alle kvinder kan få svamp i skeden

Alle voksne kvinder kan få svamp i skeden (også kaldet skedesvamp, vaginal svamp eller underlivssvamp) – og tre ud af fire kvinder vil opleve at få svamp i skeden mindst en enkelt gang i livet.

Svamp i skeden opstår, når den naturlige balance i skeden er blevet forstyrret, så det ellers sure miljø ikke længere er surt nok, og det giver svampene lidt for gode vækstbetingelser.

TIP:

Har du problemer med kløe, svie, ømhed og irritation i intimområdet. Så kan du vælge et produkt med indhold af tea tree oil, der er kendt for sin virkning mod irritation og kløe. Det kunne være produktet Femigel fra Australian Bodycare.

4. De hyppigste årsager til, at man får svamp i skeden

Miljøet i skeden er normalt surt (med en lav pH-værdi). Forstyrres pH-balancen, så for mange af de naturlige mælkesyrebakterier i skeden dræbes, kan det give svamp. Der kan være forskellige grunde til, at det sker.

Nogle af de hyppigste årsager er:

– Behandling med penicillin, kortison og immundæmpende medicin, for eksempel i forbindelse med strålebehandling og kemoterapi.

– Samleje (den basiske sæd kan virke forstyrrende på den naturlige, syrlige balance i skeden).

– Hormonelle forandringer under graviditet.

Diabetes (den forhøjede mængde af sukker i blodet virker fremmende på væksten af svampe).

– Overdreven hygiejne med brug af parfumerede produkter.

– Brug af tætsiddende trusser og/eller stramme bukser, der giver et alt for indelukket og fugtigt miljø.

– Brug af trusseindlæg, bind og tamponer, der holder miljøet konstant fugtigt og indelukket.

Læs også: Behandling af skedesvamp

5. Svamp i skeden er ikke en smitsom kønssygdom

Kvinder kan smitte mænd med svamp, men mænd kan ikke smitte kvinder. Svamp i skeden er altså ikke en seksuelt overført kønssygdom.

Du bør dog altid sørge for at få behandlet din svamp i skeden, både for at undgå de ubehagelige gener og for at undgå at smitte din partner. Er han blevet smittet, og oplever han symptomer på svamp, bør han også søge behandling for at undgå ubehagelige gener.

6. Svamp i skeden bør altid behandles

Svamp i skeden bør behandles, for det er meget sjældent, at det går over af sig selv, og der er ingen grund til at lide i stilhed, mens du venter på det.

Er det første gang, du oplever symptomerne på svamp i skeden, kan du gå til din læge for at få det konstateret med sikkerhed. Det gør han eller hun ved en gynækologisk undersøgelse og ved at tage en mikroskopi af dit udflåd. Får du svamp i skeden en anden gang, kan du helt sikkert sagtens genkende symptomerne, og så ved du, at det gælder om hurtigt at komme i gang med behandlingen (Skedesvamp creme kan du få i håndkøb).

Du kan vælge traditionelle midler som creme eller stikpiller, som du kan få på apoteket. Du bør altid opsøge din læge hvis du er i tvivl.

TIP: Problemer med kløe, irritation og tørhed ved samleje? 

Mange kvinder oplever kløe, svie og irritation efter sex, og det kan være rigtig ubehageligt. Hvis sex er årsagen til problemerne, kan det hjælpe at bruge en gel, der kan afhjælpe vaginal tørhed og intimt ubehag. Australian Bodycare har udviklet en gel med indhold af tea tree oil. Intim glide er dermatologisk testet og kan afhjælpe tørhed og intimt ubehag, samt give jer begge en sensuel oplevelse.

træt af kløe efter sex

7. Behandling af svamp i skeden

Der findes forskellige midler til behandling, så den naturlige balance i skeden genoprettes:

– Du kan få en creme, der skal smøres direkte på området. Du kan vælge et medicinsk produkt, som kan fås i håndkøb på apoteket.

– Du kan få stikpiller, der skal sættes op i skeden. Ligesom cremen kan stikpillerne fås i håndkøb på apoteket. Ofte vil det være en god idé at kombinere piller og creme.

– Du kan få tabletter, der skal indtages. Tabletbehandlingen skal du have ved din læge, da tabletterne er receptpligtige. Det er typisk en behandling, lægen vil vælge, hvis creme mod svamp i underlivet og stikpiller ikke har hjulpet.

Læs også: Hvordan kan man behandle kløe i skeden?

8. Svamp i skeden bør ikke behandles med yoghurt

Måske har du hørt et gammelt husråd om yoghurt eller andre syrlige mælkeprodukter som en effektiv kur mod svamp i skeden? Det er ikke et råd, der kan anbefales, da der ikke er videnskabelige beviser for effekten, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at rådet faktisk har hjulpet nogle kvinder.

Foretrækker du behandling med naturlige produkter, kan du i stedet vælge afprøvede og veldokumenterede produkter med naturligt indhold. Spørg din læge, på apoteket, hos Matas eller i din helsekostbutik.

Tea tree oil er kendt som et effektivt middel mod kløe og irritation. Tea tree oil finder du blandt andet i et produkt som Femigel fra Australian Bodycare.

9. Forebyg svamp i skeden

Det er altid bedre at forebygge end at helbrede. Og hører du til de kvinder, der igen og igen får svamp i skeden, er det især vigtigt at være opmærksom på, hvad du selv kan gøre for at undgå tilbagevendende infektioner:

– Sørg for at undgå overdreven hygiejne forneden. Nøjes med vand, eventuelt suppleret med en mild uparfumeret intimsæbe eller barrierecreme, der ikke ødelægger den naturlige balance i skeden.

– Sørg også for at undgå daglig brug af trusseindlæg og tætsiddende trusser i syntetisk materiale, der alt sammen holder miljøet i skeden alt for fugtigt og indelukket.

Har du ofte problemer med kløe og irritation omkring skeden, kan du vælge at bruge et forebyggende produkt som Femi daily med indhold af tea tree oil. Det kan du bruge hele tiden, og indholdet af tea tree oil virker effektivt mod kløe og irritation.

Læs også: Sådan forebygger du svamp i underlivet


Produkter fra Australian Bodycare

Læs også