Penissvamp - læs guiden her.

Svamp på penis – Guide om behandling af penissvamp

Svamp på penis kan være en ganske ubehagelig lidelse, og derfor bør det altid behandles.

Gå direkte til: Behandling af svamp på penis

Her kan du læse mere om symptomerne på penissvamp og årsagerne til, at man får det. Du kan også blive klogere på, hvordan det kan behandles.

Hvordan ser svamp på penis ud?

Svamp på penis er en generende og ubehagelig lidelse. Svamp på penishoved er en svampeinfektion, og i lighed med svamp alle andre steder er symptomer som hævelse, svie, kløe og ømhed meget almindelige.

Svamp på penis symptomer er typisk:

  • Rød hud omkring penishovedet.
  • Hævelse i penishovedet.
  • Svie, kløe og irritation omkring penishovedet.
  • Væske under forhuden, der er hvid, tyk, klumpet (som hytteost) og ildelugtende.
  • Besvær med at trække forhuden tilbage.
  • Smerter ved vandladning og samleje.

Svamp på penis begynder typisk med et rødt og kløende udslæt, der måske også svier og gør ondt. Det er ikke ualmindeligt, at der kommer små røde prikker på glans. Huden kan også begynde at skælle.

Hvis du har fået svamp på penis, vil det i virkeligheden være mere præcist at tale om svamp på glans, for det er her, du vil opleve symptomerne med røde prikker, kløe, svie osv.

Det er altid ubehageligt, når man oplever forandringer i sin krop og symptomer som svie, kløe, hævelse osv. Og man skal altid reagere på forandringer i kroppen.

Heldigvis er det sjældent, at symptomer som røde prikker på glans og resten af penis er tegn på noget alvorligt.

Men for en sikkerheds skyld er det altid en god idé at gå til læge og få det undersøgt.


Hvad er svamp på penis?

Svamp på penis er en svampeinfektion. Der er altså ikke tale om en kønssygdom.

Svamp på penis skyldes en infektion med gærsvampen Candida Albicans. Den findes naturligt overalt på kroppen og giver normalt ikke problemer, men hvis den pludselig får lidt for gode vækstbetingelser, for eksempel på grund af nedsat immunforsvar i forbindelse med sygdom eller medicinindtagelse, kan den give problemer og gener.

Intimsvamp er en fællesbetegnelse for en svampeinfektion i intimområdet hos såvel mænd som kvinder; hos mænd er der tale om svamp på penishoved, hos kvinder er der tale om svamp i skeden.

Den lægefaglige betegnelse for svamp på penis er candidiasis.


Behandling af svamp på penis

Det er ikke rart at have fået svamp på penis. Den gode nyhed er dog, at det ikke er farligt, og at det relativt let kan behandles.

Har du fået svamp på penis, bør du altid søge behandling. Dels så du slipper af med generne, og dels så du sikrer dig, at svampen ikke breder sig til andre dele af kroppen eller smitter videre.

Det mest almindelige middel til behandling af svamp på penis er en svampedræbende creme eller gel, som kan fås på apoteket eller i Matas.

Cremen skal bruges et par gange dagligt, og normalt vil du allerede kunne mærke og se forskel efter bare et par dages behandling eller måske endda en enkelt dags behandling.


Et effektivt middel mod gener som kløe, svie og irritation

Der findes  effektive midler mod kløe, svie og irritation på penis, som du kan få i håndkøb.

Australian Bodycare har for eksempel lavet en gel mod irritation og kløe med indhold af tea tree oil; en natur gel, der er kendt for at virke kløestillende, virke effektivt mod hudirritation og modvirke bakterier.

Gelen har blandt andet følgende egenskaber:

– Virker mod irritation i huden. Når man har problemer på penis, er huden rød, irriteret og hævet.

– Holder huden sund. Kløe, svie og irritation bør afhjælpes, til det kan man bruge et effektivt og hudvenligt produkt, der passer godt på huden.

– Fjerner kløe og irritation. Udover de synlige røde prikker på penis er kløe og hudirritation en af de værste gener ved svamp på penis. Gelen virker kløestillende og er effektiv mod irritation.

– Fjerner lugt. Irritation på penis kan føre til en tyk og hvid væske, der kan være ganske ildelugtende og generende. Gelen sørger for at afhjælpe den ubehagelige lugt.

– Fjerner uønskede bakterier. Tea tree oil er kendt for at modvirke bakterier. Gelen kan derfor hjælpe med at skabe balance ved at fjerne de ’dårlige’ og uønskede bakterier fra huden.

– Modvirker tør og afskallende hud på penis. Gelen virker effektivt mod gener som hudirritation, kløe, lugt osv. Men den sørger samtidig for at pleje huden, så den ikke bliver tør og skaller.



Gå til lægen og få det undersøgt

Er det første gang, du oplever symptomer, der minder om symptomerne på penissvamp, bør du gå til din læge og få det undersøgt.

Det er altid vigtigt at være helt sikker på, at det faktisk er svamp, der er tale om, og ikke noget helt andet.

Visse kønssygdomme som herpes og kønsvorter har symptomer, der minder om symptomerne på svamp.

Har du selv en mistanke om, at du er blevet smittet med en kønssygdom, bør du gå til din læge. Det bør du også generelt, hvis du oplever udslæt og gener, der ikke hurtigt går væk af sig selv igen.

Er der tale om svamp, vil lægen give dig en recept på svampedræbende medicin; normalt en creme, der skal smøres på. Hjælper det ikke, vil næste skridt typisk være en tabletbehandling.

Oplever du symptomer på svamp en anden gang, kan du bedre selv stille diagnosen og nøjes med i første omgang at gå på apoteket og købe et svampedræbende middel i håndkøb. Men virker det ikke efter kort tids brug, bør du dog gå til lægen og blive undersøgt.

Har du i forvejen et nedsat immunforsvar, bør du altid gå til din læge, hvis du får en svampeinfektion, uanset hvor infektionen sidder.

Hos i forvejen svækkede personer er der en forøget risiko for, at en svampeinfektion kan udvikle sig yderligere og brede sig til andre organer, og derfor er det vigtigt at lade lægen se på det.


Hvordan forebygger man svamp på penis?

Har du fået svamp på penis, er det vigtigt at få det behandlet, men derudover er det også værd at tænke over, hvordan du kan forebygge, at det måske kommer igen.

Du kan forebygge penissvamp ved at:

bruge kondom, hvis din partner har svamp.

sørge for, at både du og din partner bliver behandlet for svamp.

sørge for at bruge en god intimsæbe når du vasker penis.

sørge for at tørre penis og kønsdelene grundigt efter vask.

undgå at bruge stramtsiddende undertøj og bukser – og undgå undertøj af syntetisk materiale.

Bonus tip: Rigtig mange mænd oplever kløe og irritation på penis efter sex. Det skyldes fremmede bakterier fra ens sexpartner. Derfor kan man med fordel  anvendes Intim Glide i forbindelse med sex. Ved brug af Intim Glide modvirker man bakterier og derved undgår kløe og irritation på penis efter sex.


Hvorfor får man svamp på penis?

Overalt på kroppen har vi svampe og bakterier. Det lyder ikke rart, men er helt normalt. Og så længe, de ikke får lov at vokse mere end normalt, generer de os ikke.

Når vi får en svampeinfektion, skyldes det altid, at der er sket en svampe-overvækst. Svampen har simpelthen fået for gode vækstbetingelser og er ikke blevet holdt nede som normalt af de andre bakterier, vi også har i huden.

Årsagen vil typisk være et nedsat immunforsvar. Når vores immunforsvar er svækket, får svampe og bakterier lidt for gode vækstbetingelser.

Immunforsvaret kan for eksempel være svækket på grund af sygdom, som følge af en behandling med antibiotika eller anden medicin eller på grund af stress eller dårlig kost.

Mennesker med sukkersyge har også en øget risiko for at få svampeinfektioner, fordi de har et forhøjet sukkerniveau i blodet, hvilket giver gode vækstbetingelser for svampe.

Svampe trives særligt godt i varme og fugtige miljøer. Det gør områder som fødderne, armhulerne og skridtet til særligt udsatte områder for en svampeinfektion.

Svamp på penis kan altså opstå, netop fordi området er fugtigt og varmt. Derfor er det vigtigt, at du altid sørger for at tørre dig godt i skridtet efter et bad, og at du ikke går i stramt undertøj og tøj af syntetisk materiale, der holder på fugten og varmen.


Kan penissvamp smitte?

Penissvamp er ikke en kønssygdom, det er en svampeinfektion, og i mange tilfælde kan svampeinfektioner smitte fra person til person.

Det gælder for eksempel ved fodsvamp. Har du fået svamp på penis, er du måske blevet smittet af en partner med svamp i skeden.

Skedesvamp er nemlig en af de ret så smitsomme svampeinfektioner. Penissvamp er derimod ikke særligt smitsom.

Generelt siger man, at kvinder med svamp i skeden kan smitte mænd med svamp, mens mænd med svamp på penis ikke vil kunne smitte kvinder.

Det er dog vigtigt, at begge parter bliver behandlet – ellers kan I fortsætte med at sende smitte frem og tilbage mellem hinanden.

Penissvamp kan dog smitte til munden, så en partner udvikler svamp på tungen eller svamp i munden. Så husk altid for en sikkerheds skyld at få behandlet en svampeinfektion på penis.


FAQ om svamp på penis

Hvordan behandler man en penis-svampeinfektion?

Har du fået svamp på penis, bør det altid behandles – så du slipper for generne, og så du ikke får svamp andre steder på kroppen. Behandlingen består typisk af en svampedræbende creme eller gel, der smøres på området. Begge dele kan fås i håndkøb. Virker det ikke, kan løsningen være en tabletbehandling.

Hvordan ser penissvamp ud?

De typiske symptomer på penissvamp er rød, hævet og irriteret hud, røde prikker på glans, svie og kløe, smerter ved vandladning og sex og en hvid, tyk, klumpet og ildelugtende væske under forhuden.

Kan svamp på penis gå i sig selv igen?

Svamp på penis vil sjældent gå over af sig selv, så derfor bør du søge behandling, så snart du opdager symptomerne. Er du i tvivl om, hvad symptomerne skyldes, bør du gå til din læge og få det undersøgt.

Hvor lang tid tager det at behandle svamp på penis?

Som oftest tager det ikke så lang tid at behandle penissvamp. I mange tilfælde vil du kunne mærke og se en forskel allerede efter få påsmøringer med creme eller gel. Du skal dog fortsætte med behandlingen et godt stykke tid efter, at symptomerne er forsvundet, så du er sikker på, at svampen er helt væk.


Produkter fra Australian Bodycare

Læs også