Anne Thestrup Meimbresse, Farmaceut ved Varde Apotek

Gennemlæst af Anne Thestrup Meimbresse

Klinisk farmaceut, Varde Apotek

Se Annes profil her »
Indholdsfortegnelse:

Hvad er svamp – og hvem får det?

Der er svampesporer overalt på huden og kroppen – og i vores omgivelser. Det er helt naturligt. Men når svampesporerne vokser så meget, at de generer os, siger man, at man har fået svamp.

Alle kan få svamp – drenge og piger, mænd og kvinder i alle aldre. Det er irriterende og generende, men meget almindeligt. Heldigvis kan svamp behandles. Og der er også meget, du selv kan gøre for at forebygge nye svampeudbrud.

Årsagerne til svamp og symptomerne på svamp er forskellige alt efter, hvor på kroppen svampen optræder. Kløe, svie og irritation er dog et fællestræk for de fleste svampetyper.

Svamp er en meget almindelig lidelse, som normalt er helt ufarlig. Nogle af de hyppigste typer af svamp er fodsvamp, neglesvamp, svamp i hovedbunden, svamp i underlivet og skedesvamp. Man skønner for eksempel, at omkring 10-15 % af befolkningen i Danmark lider af fodsvamp, at 15-20 % af alle voksne over 40 år har eller har haft neglesvamp, og at de fleste kvinder på et eller andet tidspunkt oplever at have skedesvamp.


Hvad er symptomerne på svamp?

Svamp kan optræde over det meste af kroppen. Symptomerne varierer alt efter, hvor på kroppen svampen optræder.

Svamp i huden

Svampeangreb på huden rundt omkring på kroppen ses typisk som store eller små ringformede pletter. Pletterne kan have en bleg farve centralt i pletten og en rød, skællende kant, måske med små blærer. Ofte klør svampen på huden.

Candida-svampen er en gærsvamp, der findes i små mængder på enhver normal hud. Men i særligt fugtige områder, for eksempel i skridtet, i armhulerne og under brystet, kan der forekomme en overvækst af svampen, og så vil du opleve symptomer som rødme, irritation, skæl og måske små blærer på huden.

Pityrosporum ovale-svampen findes også på en normal hud. En overvækst af denne svamp kan give brunligt-gule eller hvide pletter på halsen, armene og den øverste del af kroppen, også kaldet Pityriasis Versicolor. Fede cremer og sollotion kan forværre symptomerne.

Svamp på fødderne

Svamp på fødderne ses oftest mellem tæerne, helt præcist begynder det meget ofte mellem fjerde og femte tå. Du vil typisk opdage det ved, at det klør meget, og måske er der revner og skæl. Fodsvamp kan også brede sig til fodsålen, hvor du kan få generende blærer.

LÆS OGSÅ: Sådan behandler du fodsvamp

Svamp på hænderne

Svamp på hænderne vil oftest vise sig som rød og skællende hud. Svamp på hænderne optræder hyppigst hos mænd.

Svamp i lysken

Svamp i skridtet, eller lyskesvamp, viser sig som de fleste andre svampetyper ved kløende, røde og måske skællende pletter på huden, der ofte klør og svier. Her i hudfolderne mellem lår og mave er der fugtigt og varmt, og det giver gode betingelser for svampevækst.

Svamp på neglene

Neglesvamp er en meget hyppig lidelse. Som oftest er det tåneglene, der er angrebet. Men fingerneglene kan også blive angrebet af svamp. Ved neglesvamp får neglen typisk en gullig eller hvidlig misfarvning, neglen bliver tykkere, og måske løsner den sig. Du kan læse her hvordan neglesvamp kan behandles.

Det er langtfra alle negleforandringer, der skyldes neglesvamp. Hvidlige eller gullige negle kan skyldes neglesvamp, men kan også have andre årsager. Et hudskrab og en negleprøve hos lægen kan afgøre, om det er svamp, eller det skyldes noget andet. Gå altid til lægen hvis du er i tvivl. De kan også anvise dig det bedste middel mod neglesvamp.

Svamp i munden

Svamp i munden skyldes gærsvampen Candida Albicans. Hos små børn kalder man også svamp i munden trøske. Symptomerne er hvide eller gullige pletter i mundhulen. Pletterne kan være let hævede. Hvis man skraber i pletterne, kan der opstå små sår, der bløder let. Svamp i munden kan give en brændende og ubehagelig følelse i mund og svælg. 

Svamp i skeden

Skedesvamp skyldes typisk gærsvampen Candida Albicans, eller blot Candida. Når man har svamp i skeden, opdager man det typisk ved, at det brænder, svier og klør i skeden, på kønslæberne og i mellemkødet. Ofte vil der også være et hvidt eller gulligt udflåd, der måske også er grynet.

Mænd kan få svamp på penishovedet eller forhuden. Det viser sig typisk ved udslæt, der klør og svier.

LÆS MERE: Kløe i skeden – sådan slipper du af med det

2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe
Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation
+15.000 anmeldelser
Normalpris 229,95 kr
Udsalgspris 229,95 kr Normalpris 259,90 kr
2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe - Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation

Bleeksem hos små børn

Bleeksem kan opstå hos små børn, der bruger ble. Huden bliver rød og synligt irriteret. Ofte vil der være revner og blærer i huden. Det klør og svier og er meget ubehageligt for barnet.


Hvorfor får man svamp?

Kroppen sørger selv for, at de naturlige svampesporer, vi alle har, ikke vokser for meget. Når det alligevel sker indimellem, er det typisk fordi, kroppens naturlige forhindringsmekanisme er blevet forstyrret. Det kan være ved sygdom, hvor immunforsvaret er nedsat, i forbindelse med en behandling, ved graviditet, ved menstruation, eller fordi kroppens pH-værdi er blevet forstyrret.

Stress og kost kan også være årsag til svamp. Når vi er stressede eller spiser forkert kost, kommer kroppen i ubalance, og det kan få svampesporerne til at vokse mere, end hvad godt er.

Antibiotika slår bakterier ihjel, men det betyder også, at svampene i vores krop får ekstra gode vækstbetingelser. Behandlinger med antibiotika er altså også årsag til mange svampeudbrud.

Hudsvamp

Hudsvamp opstår typisk på grund af ovennævnte årsager med ubalance i kroppen, nedsat immunforsvar, sygdom, hormonelle forandringer eller andet. Derudover er hudsvamp også smitsom, så man kan have fået det fra andre med svamp i huden.

Fodsvamp opstår ofte hos idrætsudøvere og andre, der bruger tætsiddende fodtøj og sveder fødderne.

Neglesvamp

Neglesvamp opstår typisk på grund af fugtige fødder, der får for lidt luft. Tæt fodtøj og syntetiske strømper og sko er ikke godt for fødderne, fordi det giver god grobund for svampevækst. Der findes en række andre grunde til hvorfor man får neglesvamp – se dem her.

Skedesvamp

De fleste kvinder vil opleve at få svamp i skeden på et eller andet tidspunkt i deres liv – eller mange gange. Det er meget almindeligt og skyldes oftest, at pH-værdien i skeden har ændret sig. Det kan for eksempel ske ved, at man vasker sig med almindelig sæbe, der ikke har den rigtige pH-værdi i forhold til surhedsgraden i skeden.

Visse former for medicin og et nedsat immunforsvar kan også være årsag til skedesvamp. Hormonelle forandringer, for eksempel under en graviditet, kan ligeledes give svampesporerne bedre vækstbetingelser.

Mundsvamp

Svamp i munden kan skyldes sygdom, for eksempel er sukkersygepatienter mere udsatte for at få svamp. Generelt opstår svamp i munden oftest hos mennesker, der af den ene eller den anden grund har et svækket immunforsvar.

Det kan også opstå på grund af forskellige former for behandling, brug af tandprotese, stofskiftesygdomme eller immundefekter, for eksempel hos ældre mennesker, mennesker i behandling med kemoterapi eller aids-patienter. Storrygere og stofmisbrugere er også i risikogruppen for at få svamp i munden. Det samme er nyfødte børn.


Hvordan kan svamp behandles?

Har du mistanke om, at du har en svampeinfektion, bør du opsøge din læge, så han eller hun kan undersøge, om det er svamp – og i så fald hvilken type svamp – eller noget helt andet. Lægen kan hurtigt og nemt undersøge det via et hudskrab, en negleprøve eller et enkelt hårstrå.

Det er vigtigt at få din svamp behandlet så hurtigt som muligt. Hvis du går længe med en ubehandlet svampeinfektion, kan det være sværere og tage længere tid at komme svampen til livs. Kommer du derimod hurtigt i behandling for din svampeinfektion, kan det ofte klares med et middel, der kan fås i håndkøb. Visse naturmidler som Tea Tree Oil er kendt for at modvirke bakterier og kan være med til at holde huden ren og i god stand.

Behandling af svamp i huden

Svamp i huden behandles typisk med en salve eller creme. Hvor ofte og hvor længe, der skal smøres, afhænger af svampetypen og det enkelte præparat. Det kan være nødvendigt at supplere med en tabletbehandling.

Svamp i hovedbunden vil ofte skulle behandles med en svampedræbende shampoo mod svamp, eventuelt kombineret med salve/creme og tabletbehandling.

Har man svamp i hovedbunden vil det ofte føre til problemer med kløende hovedbund, læs via linket hvordan du behandler problemet.

Behandling af svamp på neglene

Neglesvamp kan behandles med en form for neglelak indeholdende et svampedræbende middel. Ofte er det også nødvendigt at supplere med en tabletbehandling. Generelt kan neglesvamp være svær at komme til livs, så her er det nødvendigt at væbne sig med en vis portion tålmodighed. Læs her hvordan man kan behandle neglesvamp.

Behandling af svamp i munden

Svamp i munden behandles med et svampemiddel. Det kan være som mikstur eller gel. Men derudover skal årsagen til svamp i munden findes, så årsagen også kan behandles.

I nogle tilfælde kan det hjælpe at skylle munden med et klorhexidin-præparat eller med en opløsning med atamon.

Behandling af svamp i skeden

Svamp i skeden kan i langt de fleste tilfælde behandles med stikpiller med svampedræbende effekt. Du kan også få en creme, der har den samme effekt. Eller du kan vælge at kombinere både stikpiller og creme. Begge dele kan fås i håndkøb på apoteket. Du kan også prøve at smøre skeden med yoghurt natural for at opretholde eller genoprette den rigtige surhedsgrad.

Virker stikpiller eller creme ikke, kan du få en recept på en tabletbehandling hos din læge.


Hvis du oplever problemer med kløe, svie, ømhed og irritation omkring skedeåbningen, kan du forebygge ved at bruge en gel med Tea Tree Oil , der kan medvirke til at afhjælpe problemet. Australian Bodycare har udviklet Femigel, som modvirker bakterier, kløe, tørhed og irritation.

2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe
Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation
+15.000 anmeldelser
Normalpris 229,95 kr
Udsalgspris 229,95 kr Normalpris 259,90 kr
2 intimpleje produkter mod tørhed, lugt & kløe - Intimprodukter mod svie, kløe og intim irritation

Kan svamp smitte?

Nogle typer svamp kan smitte, mens andre typer svamp ikke smitter. Svamp i huden, for eksempel på fødderne, på hænderne og i skridtet, kan let smitte andre. Andre typer svamp, for eksempelvis bleeksem hos små børn, kan derimod ikke smitte. Neglesvamp kan smitte, men gør det dog sjældent.

Kvinder med svamp i skeden kan smitte mænd, men det sker ikke nødvendigvis, fordi kvinden har svamp. Mænd med svamp på penishovedet eller forhuden kan derimod ikke smitte kvinder med svamp.

Svampeinfektioner i huden kan smitte fra menneske til menneske, for eksempel i svømmehallen, på badeværelset, via fugtige håndklæder eller ved mere intim kontakt. Fodsvamp vil man altså let kunne få, hvis man ofte bader steder, hvor mange andre også bader.

Svamp i huden kan også smitte fra dyr til menneske. Det kan for eksempel være katte, hunde, marsvin eller kalve, der kan smitte ved berøring. Den form for svamp kalder man også ringorm. Det er vigtigt, at også dyret behandles – og at man undgår yderligere kontakt, indtil svampen er væk.


Hvad kan du gøre for at forebygge svamp?

Man bestemmer ikke selv, om man får svamp, men der er dog alligevel flere ting, du selv kan gøre for at forebygge, at du bliver angrebet af svamp.

Her er, hvad du selv kan gøre for at forebygge svamp i huden:

  • Du kan undgå kontakt med katte, hunde, kalve og andre dyr, der måske har en svampeinfektion.
  • Du kan sørge for at få luft til fødderne hver dag – og tørre fødderne og huden mellem tæerne godt efter hvert bad.
  • Du kan bruge badesandaler i svømmehallen og i fælles baderum.
  • Du kan sørge for at få rene strømper på hver dag – og undgå gerne strømper i syntetiske materialer, der gør det sværere for huden at ånde.
  • Du kan undgå at dele håndklæde med andre – og har du selv for eksempel neglesvamp på tæerne, kan du bruge et andet håndklæde til resten af kroppen.
  • Du kan bruge rene og tørre lærredsklude i hudfolder, der er angrebet af svamp.
  • Du kan undgå fede cremer og sollotion, hvis du har tendens til Pityriasis Versicolor på grund af Pityrosporum ovale-svampen.

Her er, hvad du selv kan gøre for at forebygge svamp på neglene:

  • Du kan sørge for, at fødderne får luft så meget som muligt.
  • Du kan skifte de syntetiske strømper ud med strømper af bomuld eller uld.

Her er, hvad du selv kan gøre for at forebygge svamp i munden:

  • Du kan sørge for at opretholde en god mundhygiejne ved at supplere tandbørstningen med en børstning af tungen og mundhulen med en blød tandbørste.
  • Du kan undgå tobaksrygning.
  • Du kan sørge for at undgå sukker og søde sager, der kan fremme svamp i munden.

Her er, hvad du selv kan gøre for at forebygge svamp i skeden:

  • Du kan undgå at bruge trusser af syntetisk materiale og undgå at bruge trusseindlæg, hvis du har tendens til at få svamp i skeden igen og igen.
  • Du bør altid undgå at vaske dig med almindelig sæbe i skeden, fordi det kan forstyrre den naturlige pH-balance. Vælg i stedet en intimsæbe med den rigtige pH-værdi.

3 produkter mod intimt ubehag
Intimpleje mod tørhed, lugt, kløe og andre intimproblemer
+15.000 anmeldelser
Normalpris 299,95 kr
Udsalgspris 299,95 kr Normalpris 364,85 kr
3 produkter mod intimt ubehag - Intimpleje mod tørhed, lugt, kløe og andre intimproblemer

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ser svamp i skeden ud?

Har du svamp i skeden, vil du typisk opleve, at det brænder, svier og klør i skeden, på kønslæberne og i mellemkødet. Ofte vil du også få et hvidt eller gulligt udflåd, der måske også er grynet.

Hvad er Candida-svamp?

Der findes forskellige svampetyper. Candida Albicans-svampen er en gærsvamp, der findes naturligt i kroppen. Men når der sker en overproduktion af Candida-svampen, kan det give svamp blandt andet i skeden, i munden og på huden.

Kan svamp i munden smitte?

Små børn med svamp i munden kan smitte deres mor på brystvorterne ved amning. Og generelt kan du smitte andre, hvis du har svamp i munden – og blive smittet af andre.

Hvorfor får man svamp i munden?

Svamp i munden kan opstå af flere forskellige årsager. Oftest rammer det mennesker med et nedsat immunforsvar på grund af sygdom eller svækkelse. Det kan også skyldes rygning, brug af tandprotese, en piercing i tungen og medicinbehandling. Derudover er nyfødte børn i risikogruppen.

Hvorfor får man svamp på tungen?

Svamp på tungen skyldes de samme årsager som svamp i munden: Det rammer oftest mennesker med et nedsat immunforsvar på grund af sygdom eller svækkelse. Rygning, brug af tandprotese, en piercing i tungen og medicinbehandling er også hyppige årsager til svamp på tungen. Derudover kan nyfødte børn få svamp på tungen, også kaldet trøske.

Hvordan behandles svamp på tungen?

Svamp på tungen og i munden behandles med et svampemiddel. Det kan være som mikstur eller gel. Derudover er det vigtigt at have en god mundhygiejne.

Hvad kommer svamp i skeden af?

Svamp i skeden skyldes gærsvampen Candida. Det er meget almindeligt og skyldes, at pH-værdien i skeden har ændret sig. Det kan for eksempel ske ved vask med sæbe mod svamp, efter behandling med visse former for medicin og på grund af hormonelle forandringer.

Er svamp i skeden farligt under graviditet?

Svamp i skeden er ikke farligt for fostret og påvirker ikke graviditeten. Det behandles med stikpiller. Tabletbehandling anbefales ikke til gravide.

Hvad er svamp i spiserøret?

Svamp i spiserøret skyldes Candida-svampen. Det behandles med et svampemiddel som mikstur. Ubehandlet svamp i munden kan sprede sig til spiserøret, derfor er det vigtigt, at svamp altid behandles.

Hvad hjælper mod svamp i munden?

Svamp i munden behandles med et svampedræbende middel, der kan tages som mikstur eller gel. Derudover er det vigtigt at have en god mundhygiejne. Ryger du, kan det også hjælpe at lægge rygningen på hylden.

Hvordan får man svamp i hovedbunden?

Svamp i hovedbunden ses oftest hos børn. De vil typisk være blevet smittet af et husdyr, der måske ikke selv har vist tegn på svamp, men mennesker reagerer kraftigere på svamp end dyr. Det er vigtigt at behandle svampen på både mennesket og husdyret, ellers vil det kunne smitte igen.

LÆS MERE: Slip af med svamp i hovedbunden

Hvordan får man svamp i huden?

Svamp kan optræde mange forskellige steder på kroppen. Ofte skyldes det en ubalance i kroppen, for eksempel på grund af stress, forkert kost, nedsat immunforsvar eller hormonelle forandringer. Men det kan også skyldes, at du er blevet smittet af andre.

Hvordan får man svamp i skeden væk?

Svamp i skeden kan behandles med stikpiller og/eller creme med svampedræbende effekt. Hjælper det ikke, kan du få en tabletbehandling på recept hos din læge.

Hvorfor får baby svamp i numsen?

Svamp i numsen eller bleeksem skyldes en tætsiddende ble. De varme og fugtige omgivelser giver gode vækstbetingelser for svampevækst.

Kan man få svamp i endetarmen?

Man kan godt få svamp i endetarmen. Ofte opstår det, fordi man har brugt et middel med binyrebarkhormon, for eksempel mod kløe.

Kan svamp udsætte menstruation?

En udebleven menstruation skyldes ikke svamp i skeden – det skyldes graviditet eller noget andet.

Kan svamp i skeden smitte?

Svamp i skeden kan smitte ved samleje, men gør det langtfra altid.

Hvordan føles svamp i munden?

Svamp i munden kan være ret så smertefuldt og bør derfor altid behandles. Symptomerne er hvide eller gullige pletter i mundhulen. Hvis man skraber i pletterne, kan der opstå små sår, der bløder let. Mundsvamp kan give en brændende og ubehagelig følelse i mund og svælg.

Er svamp en bakterie?

Vi har alle både svampe og bakterier i kroppen. Men svampe og bakterier er ikke det samme.

Er svamp en kønssygdom?

Svamp er ikke en kønssygdom og smitter ikke på samme måde som en kønssygdom. Hvis du opdager noget unormalt, bør du altid lade en læge se på det for at fastslå, om det er en kønssygdom eller svamp. Begge dele skal behandles, men på forskellige måder.

Er svamp i lysken farligt?

Det er ikke farligt at have svamp, heller ikke i lysken. Men svamp bør behandles, da det er ubehageligt og generende, og visse typer af svamp kan også smitte andre.

Er vorter en svamp?

Vorter er ikke det samme som svamp. I nogle tilfælde kan svamp give små blærer på huden, der dog ikke skal forveksles med vorter.

 

LÆS OGSÅ: Sådan fjerner du dine vorter

Hvor hurtigt forsvinder svamp?

Svamp forsvinder sjældent af sig selv uden behandling, så derfor gælder det om hurtigt at komme i behandling for svamp, så du slipper af med det og ikke smitter andre.

Hvor længe klør svamp?

De fleste typer svamp giver kløe, og typisk forsvinder kløen ikke, før svampen er væk, så det gælder om at komme i behandling så hurtigt som muligt.

Hvorfor får man Candida-svamp?

Candida-svamp findes på huden hos alle mennesker, men når der sker en overproduktion af svampen, begynder det at genere. Ofte sker det i forbindelse med en ubalance i kroppen, ved nedsat immunforsvar, på grund af stress, forkert kost eller hormonelle forandringer. Men det kan også skyldes, at du er blevet smittet af andre.

Kan binyrebarkhormon give svamp?

Binyrebarkhormon kan give svamp, så man skal kun bruge binyrebarkhormon, når det er strengt nødvendigt og i så kort tid som muligt.

Kan man blive steril af svamp i skeden?

Svamp er ubehageligt og generende og bør behandles, men du kan ikke blive steril af svamp i skeden.

Kan kondomer give svamp?

Kondomer kan ikke give svamp, men de kan give irritation og kløe, der kan forveksles med symptomerne på svamp.

Kan svamp forsvinde af sig selv?

Svamp vil meget sjældent forsvinde af sig selv, så du kan lige så godt komme i behandling, så snart du opdager svampen, så du slipper for generne så hurtigt som muligt.

Må man bruge tampon, når man har svamp?

Du kan godt bruge tamponer, når du har svamp, men måske vil du foretrække at bruge bind i stedet.

Må man bade med svamp?

Du må godt bade, når du har svamp. Men har du for eksempel fodsvamp, der kan smitte andre, er det jo en god idé at bruge badesandaler, når du bader i et fælles baderum, så du ikke smitter andre.

Må man have samleje, når man har svamp?

Du må godt have samleje, når du har svamp. Men sørg for at bruge kondom, så du ikke smitter din partner.


For yderligere spørgsmål omkring dette emne anbefaler vi at du kontakter egen læge.