Fagligt opdateret:

haartab

Tyndt hår – hvad kan du selv gøre ved det?

Er du begyndt at kæmpe med tyndere hår, en vigende hårgrænse og høje tindinger? Du er langt fra alene. Tyndt hår og hårtab hos mænd og kvinder er et udbredt problem. Her kan du læse mere om, årsager til hårtab og om Australian Bodycares nye produkter, som kan bruges ved hårtab og tyndt hår.

» Gå direkte til behandling

Artiklen er gennemlæst af Anne Thestrup Meimbresse

Klinisk farmaceut hos Varde Apotek
Anne har læst en kandidatgrad i Farmaci på SDU, og har de seneste år arbejdet som klinisk farmaceut på Apoteket. Til dagligt rådgiver hun apotekets kunder samt læger omkring optimal brug af lægemidler.

Gennemlæst af:

Klinisk farmaceut hos Varde Apotek

Hårtab er en tilstand, hvor håret så småt begynder at tynde ud, og til sidst kan håret helt forsvinde. Det kan være en tilstand, hvor hårpragten fortyndes – ofte omkring midterlinjen midt på vertex på den øverste del af kraniet kendt som issen. 

Men det kan også give anledning til komplet skaldethed flere steder på issen. Oftest rammer skaldetheden mænd, mens kvinder oplever hårtab som en udtynding af håret i større eller mindre grad.


Tyndt hår hos mænd

Hårtab rammer alle mænd før eller siden – det er en naturlig proces. Det anslås, at ca. 20 % af alle mænd i 20-års alderen oplever hårtab, ca. 40 % af alle mænd i 40-års alderen, mens op mod 60 % af alle mænd i 60-års alderen oplever et naturligt hårtab.

De mænd, der er arveligt disponeret for tidligt hårtab, er derfor også dem, som typisk mister håret først.

Tyndt hår hos mænd er en tilstand, hvor håret så småt begynder at tynde ud på issen, for til sidst at forsvinde helt. 

Mandlig skaldethed er den mest udbredte type af hårtab og kaldes også for androgen alopeci.

Når håret begynder at falde af, vil du som mand typisk blive tynd i toppen. Håret tynder ud på issen, og til sidst vil du få den såkaldte ”måne”. Dernæst vil høje tindinger vise sig, fordi hårgrænsen begynder at trække sig tilbage i siderne. Det kan føre til pletvis skaldethed, fordi du stadig kan have hår i nakken og i siderne.

Det får ofte nogle mænd til helt at barbere håret af, så de får et ensartet udtryk i stedet for tyndt hår, nogle få pletter med hår og skaldethed.


Trustpilot Review - Anna Marie Philipsen

Genetik og hormoner

I langt de fleste tilfælde af tyndt hår hos mænd, faktisk for 9 ud af 10 mænd, skyldes udtynding af håret ’androgenetisk hårtab’. Det vil sige, at hårtabet både er påvirket af arvelige anlæg såvel som hormonelle faktorer.

I puberteten begynder unge mænd at producere testosteron i store mængder. Den store produktionen af hormonet får hårsækkene til at skrumpe sammen, og efterhånden bliver de så små, at de hår, der falder af, ikke længere gror ud igen. Det fører derfor til skaldethed. Du har nu høje tindinger og en bar isse.

Er du arveligt disponeret for hårtab, vil dine hårløg, som er derfra hårvæksten foregår, i højere grad være følsomme overfor kønshormonet testosteron. Og er du mere følsom over for det, vil hormonet udvikle sig til dihydrotestosteron, som er et væksthæmmende stof, der ikke gør noget godt for dit hår. 

Det er altså ikke mængden af testosteron, der er afgørende for, om du taber håret tidligere eller ej – det er til gengæld din reaktion på det. For mænd, der bevarer håret på hovedet i længere tid, har hverken mere eller mindre testosteron end dem, der hurtigere mister det.


Tyndt hår hos kvinder

Hårtabet hos kvinder viser sig ofte som en udtynding af håret på den øverste del af kraniet, kaldet vertex. Her tyndes håret ud i større eller mindre grad, mens hårpragten i siderne og i nakken ikke bliver påvirket.

Kvinder oplever ikke i samme grad skaldethed og pletskaldethed som mænd, hvor alle hårstrå forsvinder.

Dog er det stadig et kosmetisk problem, der kan have psykiske konsekvenser for mange kvinder. Hårtab hos kvinder kan både være forbigående og vedvarende.

Stress er hårets fjende

Også stress kan være hårets værste fjende og føre til tyndt hår. Det gælder både for mænd og kvinder. Og stress er derfor en af hyppigste grunde til hårtab hos mænd – udover de arvelige faktorer.

Når kroppen er stresset, skaber det en hormonel ubalance. Det er særligt hormonet kortisol, der knyttes til stress. Bliver du stresset, udløser kroppen kortisol, og det betyder, at du både fysisk og psykisk fungerer på en anden måde.

Husk vitaminer

Dårlig kost og vitaminmangel kan i nogle tilfælde være en af årsagerne til, at du får tyndt hår.

Der er særligt nogle vitaminer, som er vigtigt for håret og dets vækst og styrke. Det gælder både B- og C-vitamin. Mangler du biotin og niacin, der begge er B-vitaminer, kan det betyde en udtynding af hårpragten. Hvis du ikke er dækket ind med C-vitaminer, kan din krop få brug for hjælp til at producere kollagen, som er et vigtigt protein i forhold til et sundt og fyldigt hår.

Hårtab efter sygdom

Hårtab og tyndt hår som følge af sygdom er ofte mere udbredt i hovedbunden. Det kan være hårtab som følge af stofskiftesygdom eller hudsygdomme som skæleksem. Skæleksem er en hudsygdom, som desværre er kronisk og ses i forskellige sværhedsgrader. Man får typisk skæleksem i hårbund, bryst, ansigt, armhuler og andre steder hvor der findes mange talgkirtler på kroppen. De områder man er ramt, er ofte meget skællende og røde, samtidig føles områderne tørre og irriteret.

Det er kun i meget ekstreme tilfælde, at man er ramt i alle de nævnte områder på samme tid. I ekstreme tilfælde af skæleksem i hårbunden, kan det medføre hårtab.

Skæleksem bryder normalt ud efter man har ramt 20 års alderen, men ses også hos spædbørn og ældre. 

Psoriasis viser sig som skællende eksem i hårbunden og kan i svære tilfælde forårsage hårtab, fordi betingelserne for hårvæksten bliver dårligere.

Medicinske behandlinger

Medicin kan være en anden årsag til, at du taber håret. Det er særligt behandling med kemoterapi i en samlet kræftbehandling, der er grunden til, at du taber håret. Dog kan andre former for medicin også have hårtab som bivirkninger. Det skal stå angivet i indlægssedlen og en bestemt type medikament har hårtab som bivirkning.

Hårtransplantation

En anden og meget omfattende behandling af høje tindinger og vigende hårgrænse er en såkaldt hårtransplantation. Den består i en teknik, hvor hårsække fra et donorområde med mange hår – oftest fra bagsiden eller siden af hovedet – flyttes til de bare områder. Oftest tages hårsækkene enkeltvis og placeres i de udsatte områder.

De transplanterede hår vil efter et par uger falde ud, så de nyplantede kan vokse frem. De gør de ca. efter tre måneder. Denne behandling kræver tålmodighed, for det endelige resultat vil først vise sig efter 1-1,5 år.

Motion

Ved at indføre daglig motion udskiller hjernen endorfiner, som er medvirkende til at mindske stress – og det kan dermed også bidrage til at nedsætte dit hårtab.


Produkter til brug ved hårtab

Når du taber dit hår eller får tyndt hår, er det som følge af en eller anden ubalance i hårets vækst, der sætter en stopper for den naturlige hårvækst. Australian Bodycare har udviklet fire unikke produkter, med nøje udvalgte naturlige aktiver, der er gavnlige ved hårtab.

De fire produkter er et serum, en shampoo, en balsam og en hårspray, der alle kan bruges ved tyndt hår.



Serum

Serummet påføres i hovedbunden og hjælper med at sikre det optimale hovedbundsmiljø, så håret får styrke og gode vækstbetingelser.


Shampoo

Shampooen kan du bruge som din daglige shampoo. Den er mild, samtidig med at den effektivt fjerner urenheder, der kan hæmme hårvæksten.


Balsam

Balsam kan du bruge efter brug af shampooen. Hårsprayen bruger du efter hårvask, eller når du springer hårvasken over.


Spray

Sprayen styrker hårstråene, så de bliver mere modstandsdygtige over for brud.


Nyttige aktiver

Alle produkterne fra Australian Bodycare indeholder aktiverne Tea Tree Oil og Capilia Longa, som hjælper med at styrke hovedbunden og håret. Derudover indeholder serummet fra Australian Bodycare Biotin.

Biotin er et B-vitamin, der er vigtigt for hårets tilstand, og som er en af de vitaminer til hår, der støttes op af videnskaben.

Tea Tree Oil er en 100 % naturlig ingrediens, der hjælper med at rense hovedbunden fri for urenheder, så håret får de bedste betingelser.

Capilia Longa er udvundet fra naturlige tropiske og subtropiske planter og er en multiaktiv ingrediens, som er klinisk dokumenteret ved hårtab.

Vi anbefaler at bruge produkterne samlet ved tyndt hår for at opnå det bedste resultat.