Hvad er tryksår?
Liggesår og siddesår går også under fællesbetegnelsen tryksår. Derudover er tryksår kendt under det latinske navn decubitus og den danske betegnelse dekubitalsår.
Et tryksår er meget smertefuldt, men i mange tilfælde mærker personen det dog ikke selv, da det som oftest rammer mennesker, der er lammede eller ude af stand til at mærke det på grund af stærk smertestillende medicin. Tryksår rammer således typisk mennesker, der på grund af alderdom, sygdom eller svækkelse på anden vis er sengeliggende i en længere periode eller sidder i kørestol. En tredjedel af alle tryksår er siddesår, mens to tredjedele er liggesår.
Et tryksår opstår, når der over længere tid er et tryk mod et hudområde over et knoglefremspring. Trykket betyder, at blodcirkulationen til området bliver dårlig. Det får underhudsfedt og muskler til langsomt at ’dø’, og der dannes et sår på huden. Såret er dog ikke det værste. Et tryksår kan sammenlignes med et isbjerg, hvor det kun er en lille del, man ser. Skaden på væv og knogler under huden er altså langt værre end det sår, man ser på hudoverfladen.
Det vigtigste middel mod tryksår er selvfølgelig at forebygge og hindre, at sårene overhovedet opstår. Det er ofte muligt, hvis man er opmærksom på symptomerne og på de mennesker, der er i risikogruppen. Her kan du læse mere om symptomer, årsager, forebyggelse og behandling, og du kan få hurtige svar på nogle af hyppigste spørgsmål om tryksår i en FAQ om emnet.
Kend symptomerne på tryksår
Selv om vi måske selv synes, vi sidder eller ligger stille længe ad gangen, så bevæger vi os alligevel lidt hele tiden helt ubevidst. Og heldigvis for det. For det er det, der gør, at vi ikke får tryksår. Men mennesker, der på grund af lammelse, bevidstløshed eller svækkelse ikke kan bevæge sig, er i højrisikogruppen for at udvikle tryksår.
Man kunne godt tro, at tryksår er noget, der kommer, hvis man har siddet eller ligget stille i ugevis eller månedsvis. Men faktisk skal man skal ikke ligge eller sidde helt stille i ret mange timer, før man allerede kan begynde at udvikle et liggesår eller siddesår. Et døgns tid kan være nok til, at der allerede udvikles begyndende tryksår.
Det er derfor af afgørende betydning, at sundhedspersonalet er meget opmærksomt på risikoen for tryksår, når de har patienter, der er ude af stand til selv at bevæge sig – enten som sengeliggende eller som kørestolsbrugere.
Hvor opstår tryksårene?
Tryksår opstår typisk på ballerne og halebenet, på skuldrene, på bagsiden af armene og benene, over korsbenet, på hofterne og ved anklerne og hælene. Områderne afhænger meget af, om patienten er sengeliggende eller kørestolsbruger.
Det første tegn på tryksår er, at huden bliver rød og fugtig. Huden er måske lidt hævet og kløende, og der er smerter.
De fire stadier, som et tryksår gennemgår:
1. Huden er irriteret, fugtig og rød på overfladen, den kan også være varm, hævet og kløende.
2. Huden er gået i stykker, så der nu er et overfladisk sår eller en lille blære. Vævet omkring såret kan være misfarvet i røde eller lilla nuancer, eller måske er huden blevet sort.
3. Såret er blevet dybt og går et godt stykke ned i vævet, men dog endnu ikke helt ned i muskulaturen.
4. Såret er dybt og går gennem muskulaturen. Man kan se eller mærke en knogle i bunden af såret. Et åbent sår med en blotlagt knogle er farligt, fordi det giver let adgang for bakterier, der kan komme direkte i blodbanen og eventuelt forårsage blodforgiftning. Muskler, knogler, sener og led vil blive beskadiget.
De fleste tryksår er meget dybe, selv om de måske ikke ser så store ud på overfladen. Men under overfladen kan væv og knogler være beskadiget.
Typiske årsager til tryksår
Tryksår opstår hos mennesker, der ikke selv er i stand til at skifte stilling i sengen eller i kørestolen. Det er altså svækkede mennesker, der er dybt afhængige af andres hjælp.
Der skal ikke altid så meget til, før et tryksår kan opstå. Det kan være kørestolen, der ikke er helt rigtigt indstillet, eller lagnet eller nattøjet, som danner en fold, der trykker det forkerte sted.
Hvem bliver ramt af tryksår?
Vi kan alle blive ramt af tryksår, hvis vi ligger eller sidder længe og er ude af stand til selv at ændre stilling. Det sker ofte for ældre eller døende mennesker, der er meget svækkede og derfor ligger stille uden selv at kunne bevæge sig. Det kan også ske for mennesker, der måske har været ude for et fald eller et slagtilfælde, og som derfor pludselig er tvunget til at ligge ubevægelig i en hospitalsseng. Eller det kan være ældre og svækkede mennesker, der er på plejehjem og ikke er i stand til selv at bevæge sig i sengen eller i kørestolen, og som så udvikler tryksår. Og selv hvis de faktisk kan bevæge sig lidt, glemmer de måske at gøre det, fordi de på grund af smertestillende medicin slet ikke mærker, hvor ondt de faktisk har, og at der er et liggesår eller siddesår på vej.
Det er altså ikke kun ældre mennesker, der kan blive ramt af tryksår. Efter en operation, ved lammelse eller bevidstløshed kan yngre og ellers raske mennesker pludselig blive bundet til en hospitalsseng eller en kørestol uden at kunne bevæge sig ved egen hjælp.
Omkring hver tiende af alle hospitalsindlagte vil faktisk opleve at få et tryksår. Der er altså rigtigt mange danskere, der hvert år rammes af tryksår. Man skønner, at helt op mod 10.000-20.000 mennesker i Danmark har liggesår eller tryksår.
Særlige risikogrupper
Ældre, svækkede, lammede og bevidstløse mennesker har særlig stor risiko for at udvikle liggesår eller siddesår. Mennesker med skrøbelig hud og mennesker med nedsat blodcirkulation, for eksempel diabetikere, har også forøget risiko for at udvikle tryksår.
Mennesker, der ellers er sunde og raske, vil ikke helt så hurtigt blive ramt af tryksår, og generelt vil de have lettere ved at komme sig over et tryksår. Det skyldes, at den almene sundhedstilstand, blandt andet en god ernæringstilstand med fedt og muskelfylde, har indflydelse på hudens modstandsdygtighed og evne til sårheling.
For alle gælder det dog, at særligt de første dage, efter at man er blevet immobil (sengeliggende eller stillesiddende), er de mest kritiske i forhold til at udvikle tryksår. Det kan for eksempel være efter en operation, et fald, et slagtilfælde, eller efter den bevidstløse tilstand er indtruffet.
Behandling af tryksår
Tryksår er desværre et meget udbredt fænomen på de danske hospitaler og plejehjem. Der er gode muligheder for at behandle et liggesår eller siddesår, men det kan have lange udsigter, hvis såret har nået at blive stort. Jo tidligere et tryksår opdages og kommer under behandling, des bedre, for det vil kun blive værre, hvis ikke det behandles. Og det går meget hurtigere nedad bakke, end man forestiller sig.
Vigtigt med en hurtig indsats
Når et tryksår opdages, er det vigtigt at begrænse skaden og hindre, at såret bliver værre, eller at der kommer flere sår til. Det kan man blandt andet gøre med en særlig trykaflastende madras til sengen eller en trykaflastende pude til kørestolen.
Det er også vigtigt at holde huden ren og tør og at sørge for fysisk aktivitet og bevægelse, hvis det er muligt. Endelig har en sund kost med rigeligt med kalorier, proteiner, mineraler og vitaminer som C-vitamin og zink en gavnlig virkning på sårhelingen.
Forskel på små og store tryksår
Små og mindre alvorlige sår kan hele hurtigt, hvis området straks trykaflastes. Større og mere alvorlige sår skal derudover holdes rene, så pus og dødt væv fjernes. Særlige sårbandager og sårplastre er vigtige redskaber her. Det er vigtigt at vælge den rigtige bandage og det rigtige plaster til det stadie, som tryksåret er i.
Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt med et kirurgisk indgreb, hvor såret renses, og ødelagt knogle fjernes. Herefter vil det typisk være nødvendigt med plastikkirurgi for at transplantere hud til sårområdet.
Hvis der opstår infektioner i såret, vil det være nødvendigt at behandle med antibiotika. Der kan også være andre midler, der kan bruges i lokalbehandlingen af såret.
Forebyggelse af tryksår
Det allervigtigste middel mod tryksår er at hindre dem i at opstå. Det er derfor meget vigtigt at forebygge tryksår, fordi det kan være så alvorligt at få dem. Når først der er et tryksår, er skaden uoprettelig. Dødt væv bliver ikke bare lige erstattet med nyt væv.
Det handler derfor først og fremmest om at sørge for, at patienten ofte skifter stilling. Og det handler om at være meget opmærksom på patienten, så kritiske hudområder kontrolleres dagligt eller flere gange dagligt.
Trykaflastende puder og madrasser
Det er meget vigtigt at aflaste området. En sengeliggende patient skal derfor vendes mindst hver anden time, hvis der er mistanke om risiko for tryksår. Derudover kan en speciel trykaflastende madras, en luftpudemadras eller en vandmadras være gavnlig. En kørestolspatient skal også skifte stilling hyppigt; helst flere gange i timen. En trykaflastende pude kan være en hjælp her.
Det er også vigtigt at have fokus på små ting, der kan have stor betydning. For eksempel at der ikke er folder på lagnet eller nattøjet. Det er også vigtigt at holde huden tør, da sved eller urin kan opløse huden og dermed bidrage til, at der lettere dannes tryksår . Endelig er det også af betydning, at patienten aktiveres, for eksempel med fysioterapi.
En sund kost med mange proteiner, kalorier og et tilskud af C-vitamin og zink have både have en forebyggende effekt og en helbredende virkning på tryksåret.
FAQ om tryksår og liggesår
Hvordan kan man forebygge liggesår?
Liggesår kan man først og fremmest forebygge ved at trykaflaste området. En patient med risiko for at udvikle tryksår skal derfor skifte stilling meget tit. En trykaflastende madras i sengen eller en trykaflastende pude i kørestolen kan også være gavnlig.
Hvordan behandler man liggesår?
Første stadie i behandlingen af liggesår minder meget om det, man gør for at forebygge sår. Området skal aflastes, og patienten skal hjælpes til at skifte stilling ofte. Ved mere alvorlige liggesår kan det ende med at være nødvendigt med et kirurgisk indgreb og behandling med antibiotika.
Hvordan får man liggesår?
Man får liggesår, når man ligger for længe i samme stilling uden at bevæge sig. Dermed dannes der et tryk mod hudområdet over et knoglefremspring. Blodcirkulationen bliver dårlig, og der dannes et sår på huden.
Hvordan ser liggesår ud?
Et nyt liggesår er rødt, hævet og irriteret. Senere går huden i stykker, og der dannes et tydeligt sår eller en blære. Et alvorligt tryksår er et stort og åbent sår med blotlagt knogle. Det ser voldsomt ud og er også meget alvorligt.
Hvem har risiko for at få tryksår?
Alle, der pludselig bliver sengeliggende eller bundet til kørestol, er i risiko for at udvikle tryksår. Ældre, svækkede, lammede og bevidstløse mennesker er dog særligt i faregruppen for tryksår.
Hvor hurtigt opstår tryksår?
Et tryksår kan opstå i løbet af blot et par timer. Men opdages det her, og sættes der ind med både forebyggelse og behandling, kan det hurtigt hele igen. Men opdages det ikke, kan det derimod hurtigt udvikle sig i en alvorlig retning.
Hvor mange har tryksår i Danmark?
Man skønner, at så mange som 10.000-20.000 mennesker i Danmark har tryksår (liggesår eller siddesår). Omkring hver tiende af alle hospitalsindlagte vil opleve at få et tryksår.
Hvordan ser tryksår ud?
I begyndelsen er et tryksår rødt, hævet og irriteret. Huden kan føles varm og kløende. Senere vil huden gå i stykker, og der er nu et tydeligt sår eller en blære. Senere igen vil der være et stort, åbent sår med en blotlagt knogle. Et alvorligt tryksår ser meget grimt ud og kræver intensiv behandling.
Kan man dø af tryksår?
Tryksår er desværre en væsentlig årsag til både sygdom og død, særligt hos ældre og svækkede mennesker. Et ubehandlet tryksår kan hurtigt udvikle sig til et alvorligt tryksår med infektion og beskadigelse af væv, knogler, muskler og sener.
